143.952 kan ikke slippe fri af boligkrak

Boligejerne rammes hårdere af finanskrisen end ventet. 143.952 risikerer fortsat at skylde mere væk, end boligen er værd, og det kan få alvorlige konsekvenser, hvis de vil sælge.

At de stadig er ramt, er højst usædvanligt så mange år efter. Men finanskrisen har også været alt andet end sædvanlig og har ramt boligejere, der købte i årene 2006-2008 usædvanlig hårdt, viser en analyse, som Realkredit Danmark har foretaget.

For de boligejere er eneste løsning at få afdraget på gælden så meget som muligt. Og der kan virkelig høvles meget gæld af, når renten er så lav.

Historisk krise

"Vi er på vej mod en ganske usædvanlig situation på boligmarkedet. Nominelle prisfald på parcelhuse 10 år efter køb har vi aldrig været vidne til i nyere økonomisk historie fra 1938 og frem til nu. Selv husprisnedturen i slutningen af 1980´erne og starten af 1990´erne efter kartoffelkuren og skattereformen ramte ikke så hårdt," siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig, til epn.dk.

Realkredit Danmark har taget udgangspunkt i de økonomiske vismænds langsigtede fremskrivning af huspriserne mod 2020.

Først ligevægt i 2018

Ifølge den vil det nominelle pristab 10 år efter køb af parcelhus toppe på cirka 10 pct. fra sommeren 2016 til sommeren 2017.

"Vi skal hen til slutningen af 2018, før der atter forventes at være en nominel gevinst 10 år efter køb. Vismændenes prognose implicerer, at huspriserne vil stige med i omegnen af 20 pct. frem til og med 2020," konstaterer Christian Hilligsøe Heinig.

Han understreger, at der altid vil være usikkerhed om den fremtidige prisudvikling på boligmarkedet, ligesom der vil være lokale forskelle.

Den mindste gennemsnitlige prisstigning 10 år efter køb af parcelhus var tilbage i starten af 1996 - altså med køb i starten af 1986 - med en beskeden prisfremgang på små 8 pct.

"Renser man for inflationen, var det ensbetydende med et større realt prisfald på næsten 20 pct., så der var på ingen måde tale om nogen "god" investering, hvis man ser bort fra nytteværdien ved at eje og bruge boligen," siger cheføkonomen.

Timing er afgørende

Analysen viser også, at timingen for ens indgang og udgang på ejerboligmarkedet kan have afgørende betydning for det fremtidige privatøkonomiske råderum. Der har været perioder med større prisstigninger på boligmarkedet.

Købte man eksempelvis parcelhus tilbage i 1996, var huspriserne nominelt 150 pct. højere 10 år efter, mens de der altså købte i 2006, efter alt at dømme kan se frem til et nominelt prisfald 10 år efter køb.

"I kroner og øre ville man i det første tilfælde have stået tilbage med en gevinst på 1.150.000 kr. for et gennemsnitligt parcelhus i Danmark, mens man i sidstnævnte situation har udsigt til et tab på cirka 200.000 kr.," lyder det.

Den klassiske tommelfingerregel ved boligkøb er, at det skal foretages ud fra et reelt boligbehov, og at man har en lang tidshorisont i boligen. Men selv med en lang tidshorisont er der altså ikke nogen garanti for at sikre boligens værdi, viser erfaringerne efter finanskrisen.

Ingen garanti

"En lang tidshorisont i boligen er ingen endelig garanti for, at man som boligkøber ikke kan risikere et økonomisk tab på boligen. Det understreges med al tydelighed af den voldsomme nedtur i boligpriserne efter boligprisboblen, som var på sit højeste i 2007. Selv om boligmarkedet nu er i bedring og har stabiliseret sig med mindre prisstigninger på landsplan, så synes kursen stadig sat mod, at boligkøbere fra 2006-2008 vil stå tilbage med et nominelt pristab 10 år efter boligkøb," siger Christian Hilligsøe Heinig.