Manden med de mange myter
JP/Politikens Hus’ afgående bestyrelsesformand, Jørgen Ejbøl, er omgærdet af mange myter. Ikke alle passer.
Han er manden med krigsretorikken, han er manden, der overlever, og han er manden med myterne. Lad os for en sjælden gangs skyld begynde i midten med overlevelserne: Det mest brutale var, da han i 2001 faldt om på sit kontor på Jyllands-Posten med en blodprop i hjernen. Men han overlevede og fortsatte. Med visse tilpasninger dog: Slut med smøgerne og mere søvn har da sikret ham, at han her 13 år efter stadig står på benene og selv kan bestemme, at showet må fortsætte, selv om det nu er slut med at være formand for en stund.
Om en lille måneds tid overtager Lars Munch Ejbøls formandspost i JP/Politikens Hus. Jørgen Ejbøl selv skridter ned til næstformand i et års tid, inden han igen bliver formand. Denne gang for Jyllands-Postens Fond, og her bliver han, hvis helbredet vil det, formentlig til 2019, når han når Fondens 75-års grænse.
Ét er helbred, karrieren har også overlevet, selv om ikke alle ønskede det. I 2001 vandt han en magtkamp imod Ulrik Haagerup, der i dag er DR Nyheders direktør, og igen i 2008 kom han sejrrigt ud af en bestyrelsesdyst i JP/Politikens Hus, da tre medlemmer forlod bestyrelsen i protest mod, at Jørgen Ejbøl ikke blev skiftet ud.
Vil man have polerede vendinger og diplomati, skal man gå et andet sted hen end Jørgen Ejbøl. Det så man senest i sommer, da Jyllands-Posten i en række artikler beskrev, hvordan JP/Politikens Hus’ ærkerival Berlingske Media var endt med at blive sat til salg. Her lagde Jørgen Ejbøl på vanlig vis ingen fingre imellem, da han skulle beskrive, hvordan det var dårlig ledelse fra navngivne personer, der var skyld i miseren.
Offensiv i København
Op gennem 1990’erne blev han kendt som ”Pansergeneralen” på grund af den offensiv, som Jyllands-Posten indledte i København, der ellers var Berlingske-territorium. Der går mange myter om Jørgen Ejbøl. Med sin krigsretorik i 1990’ernes aviskrig er han nok ikke helt uden skyld i, at han bliver betegnet som brutal, men han har selv forsøgt at mane den betegnelse effektivt til jorden.
»Jeg er fuldstændig hamrende ligeglad med det ry, jeg har fået, fordi jeg ved, at det er det rene sludder og ævl,« sagde han for fem år siden.