Facebook kopierer Twitter

Nogle gange er svaret så åbenlyst, så ligetil, at man først leder alle mulige andre steder.

Sådan var det sikkert, da en italiensk munk i 1300-tallet fandt på at slibe optisk glas, så svagtseende folk kunne bære det på næsen. Eller da en tysk håndværker støbte enkeltbogstaver i bly, eller da en amerikansk bilfabrikant stillede sine medarbejdere langs et rullende bånd.

Det var åbenlyse svar på aldrende problemer, og den samme manøvre er Facebook nu ude i. Om end i noget mindre målestok.

Siden Mark Zuckerberg ringede med klokken foran Nasdaq den 18. maj 2012, har verdens største sociale medie haft ualmindelig svært ved at pumpe liv i sin aktiekurs. Selskabet er nødt til at hæve sin indtjening, men annoncørerne er ikke så købelystne, som et brugertal på 1,1 mia. lægger op til.

Det skyldes dels – lyder det fra eksperter – at Facebook er mere tidskrævende end sine konkurrenter, hvor det i højere grad handler om at blogge in real time eller at poste et foto, der sletter sig selv efter 10 sekunder. Dels skyldes det, at især Facebooks yngste brugere føler sig spærret inde i en boble, hvor deres forældre og bedsteforældre også læser ivrigt med.

Vandrette venner

Eksperterne har længe peget på, at Facebook er nødt til at komme op i fart og finde en måde at rive væggen til de lukkede venneforums ned. De har peget på Twitters hashtag – # – som et eksempel på en måde at gøre begge dele på én gang, men Zuckerberg & co. har indtil denne uge valgt at lede andre steder.

Siden børsintroduktionen har Facebook opkøbt otte virksomheder, tilføjet et utal af features og senest lanceret et digitalt omslag til telefoner. Alligevel har millioner af brugere i USA og Vesteuropa logget sig af netværket, så nu er Facebook gået tilbage til det oprindelige svar.

Selskabet i Silicon Valley meddelte onsdag, at det snart lancerer hashtagget, sådan at brugerne kan mærke deres opdateringer med søgeord og debattere med fremmede mennesker, der interesserer sig for det samme emne.

Hvordan det virker, og hvad det kan komme til at betyde for de sociale mediers moderskib, findes der næppe et mere pædagogisk billede på, end det Thomas Bigum turnerer rundt med.

»Hashtagget gør det simpelthen muligt at få nye venner. Når jeg holder foredrag om det, plejer jeg først at svinge armene op og ned og fortælle, at den lodrette søjle er vores venner. Hashtagget gør det muligt at stoppe et eller andet sted på den lodrette linje og sige: Hov, nu er der en af mine venner, som taler om Folkemødet på Bornholm. Hvis jeg klikker på hashtagget, så ser jeg alle andre på Facebook, der også taler om Folkemødet. Man træder så at sige ind i en vandret søjle af folk, der interesserer sig for det samme,« forklarer Thomas Bigum, som rådgiver i brugen af sociale medier.

Konglomerater i kamp

Han gætter på, at Facebook først vil lancere hashtagget til de almindelige brugere og senere – når de er fortrolige med det – vil råde annoncører til at sponsorere bestemte hashtags og eksempelvis få en annonce bragt i toppen af beskeder under #Folkemøde.

Derfor skal brugerne atter være opmærksomme på, hvilke sammenhænge deres data kommer til at optræde i, advarer forfatteren Pernille Tranberg, som ellers er glad for at anvende hashtagget.

»Det fantastiske ved at hashtagge sine beskeder er, at man kan deltage i alle mulige debatter. Det er genialt. Men det hele handler jo om at få brugerne til at være så aktive som muligt og dele endnu mere data og viden,« siger Pernille Tranberg og peger på, at vi som forbrugere ikke kender værdien af data, men kun værdien af mønter.

Facebooks mange opkøb og nye features handler dog ikke kun om at tjene flere penge her og nu, lyder det fra Morten Imsgard, analytiker hos Sydbank.

»Google startede jo også i tidernes morgen som en ren søgemaskine, men har siden bredt sig ekstremt meget ud over kerneforretningen. Det er sådan noget, Facebook er oppe imod, for selskabet er bange for at være for sårbart, hvis nu forbrugsmønstret ændrer sig. Det er en kamp mellem konglomerater,« konstaterer han.