Københavns Lufthavne A/S: Københavns Lufthavne på vippen
Københavns Lufthavne A/S har været i stand til at købe ineffektive udenlandske lufthavne og gøre dem til solide forretninger. Nu mister selskabet snart sin selvstændighed efter frieriet fra investeringsfonden Macquarie.
Historien er velkendt: Et statsselskab effektiviseres, overskuddet pumpes op, og selskabet sælges herefter med gevinst til udlandet. Det er tidligere sket med bl.a. Tele Danmark, og senest er et salg af Post Danmark på vej. Nu sker det efter alt at dømme også med Københavns Lufthavne.
Forskellen er, at staten denne gang er indædt modstander af salget. På trods af en flere måneder lang belejring af embedsmænd og politikere blev frieriet fra den australske investeringsfond Macquarie efter sommerferien afslået af regeringen.
2.000 kr. pr aktie
Fonden har nu tilbudt samtlige aktionærer i Københavns Lufthavne A/S 2.000 kr. pr. aktie, og bestyrelsen for det børsnoterede lufthavnsselskab har anbefalet tilbuddet.
Det har allerede fået flere institutionelle aktionærer til at snuppe den kortsigtede gevinst ved at sælge aktierne til amerikanske hedgefonde.
Den 9. december udløber købstilbuddet, som dog kræver, at mindst 50 pct. af aktionærerne tager mod tilbuddet.
Med halvdelen af aktierne kan Macquarie besætte samtlige pladser i bestyrelsen - med undtagelse af de medarbejdervalgte repræsentanter - og dermed kontrollere selskabet.
Beslutningen ikke truffet
Det agter Macquarie at gøre, men bestyrelsesmedlemmerne er endnu ikke udpeget.
»Macquarie har endnu ikke truffet beslutning om, hvilken sammensætning bestyrelsen skal have, hvis vi opnår en ejerandel på over 50 pct.,« lyder det fra Karen Smith, europæisk pressetalsmand for Macquarie.
Det australske selskab havde håbet på at kunne alliere sig med den danske stat - og enten købe statens ejerandel eller indgå et formaliseret samarbejde. Men da regeringen så, hvad Macquaries intentioner var, blev forhandlingerne omgående stoppet.
Ønsket fra Macquarie var at holde mest muligt hemmeligt ved at afnotere Københavns Lufthavne fra fondsbørsen. Desuden ville selskabet dræne Københavns Lufthavne for penge gennem ekstraordinære udlodninger af kapital til aktionærerne. På den måde kunne Macquarie bruge penge fra Københavns Lufthavne til at betale købet med.
Macquarie har desuden stillet som ufravigeligt krav, at direktionen i Københavns Lufthavne bliver i selskabet. Derfor skal den fire mand store direktion have en bonus på 75 mio. kr., hvis de bliver i selskabet i 12 måneder.
Den officielle begrundelse er, at direktionen har gjort det godt, og at Macquarie derfor gerne ser, at direktionen bliver.
Men samtidig sikrer Macquarie sig, at der ikke opstår uro omkring opkøbet. Det er før set, at direktionen i et selskab ikke ønsker en ny ejer. Det kan være, fordi direktionen gerne selv vil fortsætte i selskabet, eller det kan være, fordi direktionen mener, at selskabet har en bedre fremtid for sig, hvis det forstætter som selvstændigt selskab.
En stor pose penge
Derfor sker det hyppigt, at en køber sikrer sig direktionens loyalitet ved at love en stor pose penge til direktørerne. Det gør det noget sværere at råbe op og kritisere købet, hvis konsekvensen er, at man mister et to-cifret millionbeløb.
I denne situation er det ekstra vigtigt for Macquarie at undgå støj og uro omkring opkøbet. Den danske stat ejer 39 pct., og da Macquarie skal have 50 pct. af aktierne for at få kontrol, kræver det blot, at 11 pct. af aktionærerne siger nej tak, før købet falder til jorden.
Bestyrelsens formand, Henrik Gürtler, undrer sig over, at staten ikke har sagt ja tak til at sælge sine aktier.
»Vi har anbefalet samtlige aktionærer at tage mod tilbuddet. Man skal huske, at i timerne efter, at vi offentliggjorde tilbuddet, blev aktionærerne 4 mia. kr. rigere,« siger han.
Han understreger, at salget også vil være godt for Københavns Lufthavne.
»Macquarie lægger vægt på, at det er business as usual. De er villige til at betale for selskabet og vil bruge Københavns Lufthavnes erfaring og ekspertise i den porteføjle af selskaber, de har i forvejen,« siger han.
Samtidig er Københavns Lufthavne en overordentlig god forretning. Selskabet er gentagne gange blevet kritiseret for sine høje priser af kunderne; flyselskaber som SAS og Sterling.
Det fremgår af lufthavnens regnskab, at hver eneste passager; ung som gammel, i år har bidraget med 45 kr. til overskuddet i det børsnoterede lufthavnsselskab. Til sammenligning betaler flyselskaberne omkring 110 kr. pr. passager i afgift til lufthavnen. Men Københavns Lufthavne kan blive en endnu bedre guldkalv for Macquarie - og de øvrige aktionærer, der beslutter sig for at beholde aktierne.
Ny 10-årsplan
I en ny 10-årsplan har transportminister Flemming Hansen (K) fremlagt flere initiativer, der bl.a. skal fordoble antallet af passagerer i Københavns Lufthavn. Sidste år var der 19 mio. passagerer i lufthavnen - om 10 år skal antallet øges til mellem 33 og 39 mio. passagerer. Idag er der omkring 120 direkte ruter fra danske lufthavne - om 10 år skal det øges til mellem 160 og 180.
»Det er nødvendigt, at vi fra politisk hånd interesserer os for udviklingen i dansk luftfart, da luftfarten har kolossal betydning for det danske samfund og for Danmarks muligheder for at deltage i globaliseringen. Det er nødvendigt, hvis vi skal sikre fortsat vækst i dansk økonomi på længere sigt,« siger Flemming Hansen.
De seneste år er det ellers gået den forkerte vej. Eksempelvis har SAS i de seneste år oprettet relativt flere direkte ruter fra både Oslo og Stockholm end fra Københavns Lufthavn. Samtidig har SAS lukket 13 ruter, men kun åbnet 11 nye fra Kastrup.
I en præsentation til sine aktionærer påpeger Macquarie, at der et stort potentiale for at tiltrække flere lavprisselskaber til Københavns Lufthavn. Således er lavprisselskabernes andel blot 9 pct., fremgår det af præsentationen.
SAS skånet for konkurrence
Både Ryanair og Easyjet har gentagne gange været på besøg hos Københavns Lufthavne, hvor de har fremsat deres ønsker. Eksempelvis har selskaberne ønsket deres egne terminaler, hvor de hurtigt kan lande og komme afsted igen. Men ønskerne er - hidtil - blevet afvist af Københavns Lufthavne, som dermed har skånet sin største kunder, SAS, for yderligere konkurrence.
Skræmmebilledet for både politikere og lufthavnsledelsen er det totale kollaps af lufttrafikken i Bruxelles, da det nationale flyselskab, Sabena, gik konkurs. 17.000 mennesker mistede jobbet, statsgælden voksede med 830 mio. euro, og betalingsbalancen blev forværret med 528 mio. euro.
Men spørgsmålet er, om SAS nu er kommet så meget på benene, at Københavns Lufthavne kan bidrage til at øge konkurrencen - og dermed sin egen indtjening - uden at det vil ramme SAS så hårdt, at selskabet går i dørken.