Fortsæt til indhold
Erhverv

Dansk milliardær holdt årets vildeste fødselsdag

Pandora-rigmanden René Sindlev valgte for nylig at fejre sig selv på spektakulær vis.

René Sindlev er en af de få, der er blevet ualmindeligt rige på den børsnoterede smykkevirksomhed Pandora.

Sindlev har sammen med samarbejdspartneren Michael Lund stået for at bygge Pandoras succesfulde amerikanske forretning op, og det gjorde ham til milliardær, da selskabet gik på børsen forrige år.

Pengene er dog ikke blevet gemt hjemme under madrassen, og for nylig valgte den 50-årige René Sindlev at bruge en lille del af sin store formue på at holde en fødselsdagsfest, han selv og gæsterne nok sent glemmer.

Ingen suppe, steg og is

Festen, der i alt anslås at have kostet op imod 20 mio. kr., foregik i Cannes, og gæsterne festede blandt andet på den enorme båd Parsifal III, som René Sindlev tidligere på året betalte 135 mio. kr. for.

Men samtidig havde rigmanden også lejet en stor del af værelserne på Intercontinental Carlton, der er et af de absolut mest luksuriøse hoteller på den Franske Riviera og samtidig det uofficielle hovedkvarter for filmfestivalen i Cannes.

Ud over båd og hotel havde René Sindlev samtidig sørget for, at det hele ikke blot gik op i fest. Han havde lejet den fashionable lokale golfklub Royal Mougins lige uden for Cannes, hvor gæsterne kunne få et afbræk fra festen og dyste mod hinanden i det ædle spil. Et greenfee for almindelige gæster koster normalt over 1100 kr. her.

Som prikken over det berømte i havde René Sindlev desuden hyret den legendariske amerikanske popgruppe Earth Wind & Fire, der har solgt millioner af plader verden over og blandt andet vundet 6 Grammyer.

Her boede gæsterne: Intercontinental Carlton (Google Maps)

Vis stort kort