Ny regel for G-dage kan øge ledigheden
Regeringens forslag om at udvide ordningen med arbejdsgiverbetalte ledighedsdage fra to til fem dage kan stik mod intentioner være med til at øge ledigheden blandt lønmodtagerne.
I den kommende finanslov ønsker regeringen, at den nuværende ordning med de to arbejdsgiverbetalte ledighedsdage - også kaldet G-dage - bliver udvidet, således at arbejdsgiverne fremover skal betale dagpengene i de første fem dage, når de fyrer folk.
Den ide er arbejdsgiverne ikke med på, og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har derfor fået lavet en særkørsel fra Danmarks Statistiks dagpengeudbetalingsregister. Statistikken viser, at det i 1999 kun var 5,4 pct. af de nye G-dags udbetalinger, som var udløst på grund af det, der var lovens tiltænkte formål: At nedbringe antallet af medarbejderne, der bliver sendt midlertidigt hjem fordi eks. vejret driller, eller fiskekvoten er opbrugt.
Derimod skyldtes 87,5 pct. af G-dags-udbetalingerne i 1999, at medarbejderne var blevet "almindeligt" afskediget. Og på den baggrund konkluderer DA, at ni ud af ti nye ledighedsperioder, som udløser G-dagsbetaling, er en del af et velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked, som der ikke kan gøres noget ved.
»Effekten af flere G-dage vil være, at virksomhederne undlader at ansætte medarbejderne for kortere perioder, da det bliver alt for dyrt. Det kan ikke undgå at gøre arbejdsmarkedet mindre rummeligt,« siger Henrik Bach Mortensen, direktør i DA.
Organisationen mener, at flere G-dage kun vil nedbringe ledigheden på grund af midlertidig hjemsendelse med ca. 1.500 personer. Tilgengæld vil fem G-dage betyde, at beskæftigelsen vil blive reduceret, fordi omkostningerne ved at ansætte og afskedige medarbejdere vil stige, siger arbejdsgiverne.
Den socialdemokratiske formand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, Bjarne Laustsen, erkender, at det kan blive vanskeligt at få øgede beskæftigelsestal ud af en ordning med fem G-dage.
»Det er en svær balance, og jeg kan godt være bekymret for, om arbejdsgiverne i det hele taget vil holde op med at ansætte medarbejdere for et kort periode, hvis de skal betale for flere G-dage,« siger Bjarne Laustsen forud for den kommende uges forhandlinger om en ny finanslov.
Ifølge ham er det dog 99,5 pct. sikkert, at regeringen indgår et finanslovsforlig med SF og Enhedslisten, og så kan udvidelsen af G-dagsordningen formentlig blive til noget. Men G-dagene er til salg for en anden ordning, der kan skaffe regeringen det forventede provenu, siger Bjarne Laustsen, der opfordrer DA til at tale med de borgerlige partier. G-dagene kan nemlig blive fjernet med et pennestrøg, hvis de borgerlige vil tage et ansvar for hele regeringens erhvervspakke, lover han.
maria.jakobsen@jp.dk