DONG under beskydning

DONG lægger hindringer i vejen for en fri konkurrence på det danske gasmarked.

Det mener konkurrenten Statoil Gazelle, der har sat sig som mål at sætte sig på mere end en femtedel af det danske gasmarked i kølvandet på, at markedet bliver givet frit til nytår. Men Statoil Gazelle ser tekniske forhindringer forude trods en politisk bestemt udspaltning af DONG's hovedledningsnet i et selvstændigt monopolselskab kaldet DONG Transmission.

Statoil Gazelle bakkes op af Danmarks største naturgasforbruger Energi E2, der forudser, at konkurrencen om kunderne stort set vil udeblive, hvis situationen ikke ændres. Specielt forudser Energi E2, at det vil blive meget svært for de nye og kommende spillere Dansk Shell, Kuwait Petroleum og Norsk Hydro at komme til fadet.

Frit marked fra nytår

I dag er det kun de 20 største gaskunder, som har mulighed for at få leveret gas fra andre end DONG.

Men fra nytår bliver markedet for selv de mindste villakunder givet fri. Statoil Gazelle starter på det tidspunkt med den fordel, at selskabet er på regning med 30.000 villakunder og 1.200 erhvervskunder på Fyn, hvor selskabet er opstået som et joint venture mellem det kommunalt ejede Naturgas Fyn og olieselskabet Statoil.

Andre nye og kommende spillere må derimod starte på en frisk, mens Statoil Gazelle kan fortsætte som hidtil og bare skifte DONG ud med en anden gasleverandør. Det giver ifølge adm. direktør René Voss fra Naturgas Fyn en fordel til Statoil Gazelle. Men alligevel er afregningssystemet for transport af gas strikket sådan sammen, at den kommercielle del af DONG ifølge Voss bliver den store vinder.

»De har skabt et afregningssystem for transmission af gas, hvor Danmark opdeles i fem zoner. Her skal du betale for den transportkapacitet, som du bruger frem til zonen, mens du frit kan veksle gas inden for zonen. Det er en dyr mellemmodel, som begunstiger DONG som den store spiller,« mener adm. direktør René Voss fra Naturgas Fyn, som ejer 70 pct. af Statoil Gazelle.

Fordel for DONG

Voss mener, at ordningen i særdeleshed begunstiger DONG, da selskabet ved markedets liberalisering som udgangspunkt sidder meget tungt på markedet i fire ud af de kommende fem zoner. Eller sagt med andre ord kan de, når en kunde i en zone bruger mindre gas, afbalancere det mod andre kunder i samme zone, som måske bruger mere.

»Man kan koge det her ned til, at det her mest er til fordel for DONG. Dernæst er det en lille fordel for os, da vi er store på Fyn, mens det er dårligt for alle andre. Man burde i stedet gøre Danmark til en stor zone, det vil gøre det væsentligt nemmere for selskaber, som skal ud og erobre kunder i nye zoner.«

René Voss bakkes op af Østdanmarks største kraftværksselskab Energi E2, hvor naturgaschef Hans Jørgen Jensen ser konstruktionen som en cementering af den nuværende konkurrenceløse virkelighed.

»Den geografiske inddeling af zonerne er jo nøjagtigt sammenfaldende med områderne for de nuværende fem regionale naturgasselskaber. Her har DONG som bekendt købt Naturgas Sjælland og Naturgas Syd. Og de har indgået en foreløbig femårig leveringsaftale med HNG og Naturgas Midtnord. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at nogen af de selskaber med den nuværende inddeling vil gå ind og konkurrere med hinanden. Og det faktum, at de har alle kunderne i forvejen, gør det næsten umuligt for Dansk Shell, Norsk Hydro og Kuwait Petroleum at komme ind til andet ind nogle få store kunder,« mener Hans Jørgen Jensen.

I hans optik er der tale om et transportsystem, der er meget velegnet til at holde andre ude.

DONG: Nødvendigt system

Hos DONG Transmission forsvarer adm. direktør Povl Asserhøj systemet med, at det er nødvendigt for at styre trafikken af gas.

»Det svarer faktisk lidt til situationen på vore motorveje. På Helsingør motorvejen er der måske kapacitet nok midt på dagen. Men om morgenen og eftermiddagen er motorvejen fuld. Her hjælper det dig ikke, at der er masser af kapacitet i Nordjylland. Derfor er zonesystemet nødvendigt for os, da vi ellers ikke havde styr på den fysiske transport. Jeg udelukker ikke et system uden zoneopdeling, men et sådant system vil medføre øgede investeringer og dermed højere transportbetaling for alle kunder også dem, som ikke har fordele af systemet,« siger adm. direktør Povl Asserhøj fra DONG Transmission.

Men den logik holder ikke, mener Hans Jørgen Jensen.

»Det argument forstår jeg ikke. Kunderne bruger jo nøjagtig den samme mængde gas, som de altid har brugt. Så der sker overhovedet ingen ændringer i det fysiske gasstrøm. Det her handler jo kun om, hvem der udskriver regningen,« siger Hans Jørgen Jensen.

Kun månedskontrakter

En anden alvorlig forhindring for den frie konkurrence er ifølge René Voss det faktum, at det ikke kan lade sig gøre at købe transport af gas på mindre end månedskontrakter. Eller sagt på jævnt dansk benytter man transportsystemet for en bestemt mængde i eksempelvis en uge, kommer man mindst til at betale for en måned.

»Det gør det meget svært. For står vi med en kunde, der i en periode holder op med at få leverancer fra os, så kan vi ikke bare flytte eller stoppe den kapacitet. Det kan gøre det næsten prohibitivt dyrt for nye spillere. Samtidig får du en dårlig udnyttelse af kapaciteten i systemet, fordi alle vil være forsigtige med at booke sig ind,« siger Rene Voss fra Naturgas Fyn.

Han bakkes op af Energi E2, der som Danmarks største gaskunde også ser et problem i den situation fra kundesiden.

»Vi ville gerne have et system, hvor man kunne handle på dagspriser. Men det giver ingen mening, hvis man ikke kan købe transport på dagskontrakter. Nøgleordet ved gas er jo fleksibilitet, da det i modsætning til kul ikke bare er noget, man kan gemme. Det strømmer hele tiden i ledningerne. Har vi eksempelvis en turbine, som går ned på et kraftværk, ville det være en stor økonomisk fordel for os, at vi kunne sælge den gasstrøm videre på en dagskontrakt.«

Hans Jørgen Jensen konstaterer, at man i England allerede i dag kører med et system, hvor gastransport kan købes på dagskontrakter. Men hos DONG Transmission melder Povl Asserhøj teknisk pas.

»Vi skal fra første januar have et system til at fungere, der kan håndtere leverandørskifte for flere end 300.000 gaskunder. Det er en meget stor og kompliceret opgave både med hensyn til IT og målesystemer. Denne opgave bliver vi nødt til at prioritere frem for andre mindre påkrævede ønsker fra vore kunder.«

DONG har gaslagrene

Mens selve gassens hovedpulsårer er flyttet over i DONG Transmission har den kommercielle del af DONG fået lov til at beholde Danmarks to eneste gaslagre i henholdsvis Lille Torup i Nordjylland og Stenlille på Sjælland.

»Det er meget kritisabelt, at man har lagt lageret i den kommercielle del. Vi har jo kun to gaslagre i Danmark og får ikke flere. Det vil sige, at vi bliver tvunget til at forhandle med vores konkurrent for at få adgang til lageret. Det virker mildest talt ikke særligt hensigtsmæssigt,« siger René Voss.

Hos DONG Distribution & Lagerservice fastslår adm. direktør Peter Skak-Iversen, at den konstruktion er fuldt i overenstemmelse med de politiske aftaler omkring gasliberaliseringen.

Mistanke om misbrug

»Det står klart i gasloven, at vi skal sikre adgang til lagrene på ikke diskriminerende vilkår. DONG handler og køber lagerplads på nøjagtig samme betingelser som tredje part. Og vi har forpligtet os til at stille minimum 50 mio. kubikmeter til rådighed for andre,« siger Peter Skak-Iversen.

Men når det er tilfældet, mener Hans Jørgen Jensen, at staten lige så godt kunne tage skridtet helt og lægge lagrene over til transmissionsdelen. Ellers vil mistanken om misbrug altid kunne opstå hos konkurrenterne.

»Det er lidt ubehageligt at skulle give oplysninger til en konkurrent om lagerbehov. Det er nogle af de mest følsomme oplysninger for et kommercielt gasselskab.«

niels.sandoe@jp.dk