Dyre Dankort-dumheder

Vi ved alle sammen, at pinkoden til Dankortet skal beskytte os mod at få kontoen lænset af andre. Men koder og telefonnumre hober sig op inde i hovedet. Derfor gemmer vi små papirlapper med smarte eller dumme forsøg på at kamuflere koden.

Spørgsmålet er bare, hvor dum man har lov at være.

Det afgør medlemmerne af Pengeinstitutankenævnet. I nævnets bunke af klager fra mennesker, som har været ude for misbrug af deres kort, kommer de fantasifulde skjulesteder til de vigtige pinkoder frem i lyset.

Koden ligger tit i pungen, i tasken eller i lommekalenderen.

Her kan den være dårligt gemt som halvdelen af et telefonnummer. Måske er den skrevet korrekt på et stykke papir, som tyven hurtigt finder ved at rode i tasken. Eller koden står bag på sygesikringsbeviset.

Den kan også være proppet ned i en sparegris eller i øverste skrivebordsskuffe, eller brevet fra banken med pinkoden er sat i et ringbind eller stoppet ned i en brevordner på bordet.

Hvis pinkoden bliver brugt sammen med Dankortet, kommer kortets indehaver som minimum til at betale en selvrisiko på 1200 kr.

Dette beløb kan stige. Faktisk risikerer man at komme til at betale for hele misbruget, der kan løbe op i flere tusinde kroner. Det kræver ganske vist, at man har opført sig temmelig dumt eller naivt, men det er der flere eksempler på.

Afleverede kortet

Blandt de mest naive er fyren, der bad to kammerater hæve penge på sit Dankort. De fik koden og påstod senere, at kortet var forsvundet, men de lænsede ham for over 50.000 kr.

Eller manden, der opdagede, at hans Dankort var væk og lyttede til to piger, som tilbød at ringe til PBS for at spærre kontoen.

De sagde, at pinkoden var nødvendig, og den oplyste han. Så gik de ellers i gang på hans regning.

Løsningen for folk med hukommelsesproblemer hedder en pinkodehusker. Et lille kort, der skal ligge sammen med Dankortet. Her gemmes de fire tal blandt mange andre tilfældige cifre.

Så er der godt nok dem, som ikke forstår systemet.

De sætter en cirkel om kodetallene, eller de skriver dem med en anden farve kuglepen.

Det er for dumt.

Kommunikationschef Jakob Rasborg fra Dankort A/S siger:

Skal følge anvisningen

»Følger man anvisningen på at udfylde pinkode-huskeren, kan den anbringes sammen med Dankortet, hvorimod brevet med koden skal smides væk straks.«

Han oplyser, at antallet af kortmisbrug i Danmark er lavt i forhold til andre lande. Det tilskrives pinkoden.

Nogle af ofrene for Dankortmisbrug påstår hårdnakket, at pinkoden ikke var i pungen eller tasken. Ifølge Dankort A/S og PBS kan det ikke lade sig gøre at regne en pinkode ud.

Det er aldrig forekommet.

Forklaringen på det er, at kun kortholderen selv kender pinkoden. Når den indtastes i en Dankortterminal eller en pengeautomat, sendes ikke koden, men en krypteret udgave, til PBS.

Her regnes en såkaldt afledt værdi af koden ud, og denne værdi sammenlignes med en anden afledt værdi på et lukket, centralt lager. Stemmer de to afledte værdier, accepteres hævningen.

Samtidig registreres tidspunktet for hævningen, og om den er sket med korrekt pinkode i et eller flere forsøg.

Da myndighederne anerkender sikkerheden i dette system, må det altid være sådan, at enten kortholderen eller en tyveknægt har brugt den rigtige kode. Tyven kan ikke regne den ud.

Hos Dankort-selskabet vil man ikke hvor mange misbrug, der er fundet sted, men det kan til dels udledes af politiets statistikker.

Og af den fremgår det, at der sidste år blev anmeldt 501 bedragerier med stjålne Dankort, og cirka halvdelen førte til sigtelser. 485 anmeldte dokumentfalsk ved anvendelse af Dankort og falsk underskrift på notaer.

Avanceret misbrug

Imidlertid er en ny form for misbrug ved at tage overhånd. Det går under betegnelsen databedrageri og nåede i fjor et omfang på 884 anmeldelser eller 13-14 gange så mange som i 1999.

Her handler det især om, at tyvebander - danske og udenlandske - stjæler Dankort og andre betalingskort i så få sekunder, at ofrene aldrig opdager, at har mistet deres kort.

I den korte stund når tyven at køre kortet gennem en lille kortlæser, som han har i hånden.

Senere går han og en kammerat, der samtidig har afluret pinkoden, mens den travle kunde i supermarkedet tastede den ind, i gang hjemme ved computeren.

De overfører magnetstriben til nye, blanke kort og kan sende informationerne jorden rundt til medskyldige.

Fidusen består i, at ofret ikke spærrer sin konto, for hvorfor skulle hun dog det?

Hun aner jo ikke, at kopieringen fandt sted.

»Nu kan gerningsmændene bruge kopikortet i en pengeautomat på et tidspunkt, da ikke andre er i nærheden. Så opdager ingen, at de bruger et underligt, blankt kort,« siger kriminalinspektør Niels Jørgen Abildgaard, Københavns Politis bedrageriafdeling.

Bruges i udlandet

Det er politiets erfaring med den forholdsvis nye og stærkt stigende kort-kriminalitet, at både danske og udenlandske kriminelle bruger metoden.

»Kopieringen af kort sker i ganske almindelige, dagligdags situationer, som når man handler i et supermarked eller går på gaden. På gaden vil lommetyve snuppe kortet et øjeblik, mens de skubber eller forvirrer ofret.

I supermarkedet kan det ske, mens en kvinde lægger kortet i sin håndtaske eller lægger det fra sig på rullebåndet et øjeblik, mens hun skynder sig at pakke varerne ned,« siger Niels Jørgen Abildgaard.

Måske får kunden en svag mistanke, hvis hun føler, at nogen ser ud til at aflure hendes indtastning af koden.

Men hun bliver beroliget ved stadig at have sit kort, og på næste kontoudtog er alt normalt.

Tyvene ved det, og derfor kan de vente i op til et år, før de slår til ved pengeautomaterne.

Pressechef Henrik Theil fra Finansrådet har i den forbindelse det gode råd, at hvis man føler sig afluret ved indtastning af koden, bør man gå i sit pengeinstitut og bede om et nyt kort med ny kode.

I det mindste er det en god ide, hvis man samtidig har manglet sit kort et øjeblik og en flink mand "samler det op fra gulvet".

Fluesmækkeren udgør et andet misbrugsproblem. Mange har prøvet på en restaurant eller et pizzeria, at tjeneren får Dankortet og går ud i baglokalet for at lave notaen.

»Det ville jeg personligt aldrig acceptere. Jeg går med, og ellers må det foregå ved bordet,« siger kriminalinspektøren.

På restauranten er risikoen, at tjeneren kan tage en kopi med en kortlæser eller køre det igennem fluesmækkeren en ekstra gang.

F.eks. gjorde en århusiansk piz-zeria-ejer det i 200 tilfælde, og samtidig lykkedes det at aflure pinkoderne.

Grådigt postbud

En anden stor sag, som nu er opklaret, gjaldt et grådigt postbud, der åbnede de anonyme kuverter med nye kort og i andre kuverter nye koder til de samme personer.

Han havde et avanceret værksted, hvor han kopierede kortene, hvorefter kunderne fik materialet tilsendt uden at ane uråd.

Han kopierede 200 Dankort og nåede at hæve 800.000 kr. på 43 af dem. Resten var han ikke kommet til endnu.

Som følge af den sag ændres fremsendelsen af nye kort og koder.

Når der direkte svindles med kort eller fluesmækker, holdes kunderne altid skadesløse.

Kun hvis de selv har været lidt eller meget dumme, skal de dække noget af tabet selv.

ulla.noerby@jp.dk