Beskytter og bedrager

Sluk musikken. Stille. (sluk også transistorradioen på toilettet!).

Helt stille.

Lad os begynde med at tygge på nogle ord: Copy Control, infosoc-direktiv, digitalt, EF-domstolen, IFPI, ophavsret, implementering, Cactus 200 og L19.

Nej, vel. De ligger ikke så godt på tungen.

Vi prøver nogle andre: Piratkopiering, pladesalget styrtdykker, downloading, CD-priser og computer. Bedre? Måske.

Vi kunne også bare skære igennem og konstatere, at det med at sælge og købe musik ikke længere er så let.

Det er ikke nok bare at slå ørerne ud og lytte. Man skal også kunne forstå jura og læse, hvad der står med små bogstaver på CD'erne.

Og når man så har købt sin CD, kan det være, at den ikke kan spille. Det skulle især være et problem for dem, som ejer et B&O-anlæg, siger flere kilder til Jyllands-Posten.

Men lad os komme i gang med historien ved at konstatere, at vidunder- og problembarnet i bund og grund er den digitale teknologi, der gør det muligt at tage en kopi af musikken eller filmen, der overhovedet ikke adskiller sig fra originalen.

Samtidig har udviklingen af hardware gjort, at man kan tage den digitale teknologi med sig i kopieret form: I sin discman, i sin transportable computer, i sin minidisc, i sin mobiltelefon, i sin bil.

Spolebåndoptager

Den generation, der er vokset op med spolebåndoptager og cassettebånd, ved, at dengang kunne man også optage fra vinylplader og Danmarks Radios forskellige hitparader. Men man optog aldrig en kloning. Det var en lidt dårligere lyd.

Pladeselskaberne var ikke glade for, at den analoge kopiering foregik, men den var lovlig. Omvendt kunne de konstatere, at der blev solgt masser af vinylplader. Og da CD'en kom på markedet, blev der solgt endnu mere. Et helt nyt marked blev skabt. Det var længe før, computeren var hver mands eje, og CD-brændere var ren science-fiction.

I dag har de fleste i hvert fald mulighed for at få brændt en CD. Indkøbschef i musikkæden T.P. Musik Marked, Søren Thorning, fortæller:

»Jeg bliver da irriteret, når en pige køber en CD og siger til veninden: Så kan jeg brænde den til dig. Det er da klart, at jeg hellere ville sælge to frem for én. Omvendt må jeg jo også sige, at vi sælger de CD'er, som man kan brænde (optage, red.) på.«

Den 1. oktober meddelte pladeselskabet EMI-Medley så, at det begyndte at sælge CD'er med copy control. Det betød, at CD'erne med danske og udenlandske kunstnere ifølge pladeselskabet ikke længere kunne udsættes for en digital kopiering. Det hører så med til historien, at både BMG og Sony Music længe før EMI-Medley var begyndt at sende CD'er på gaden, som var såkaldt kopisikrede. Men disse selskaber havde ikke gjort så meget ud af at fortælle om kopisikringen, og det kan de være glade for i dag.

Kritik af EMI

EMI-Medley har nemlig måtte indkassere rigtigt meget kritik af sine kopisikrede produkter. Kritikken kan bl.a. læses på EMIs egen hjemmeside under debat.

Her fortæller en lang række af forbrugere om de problemer, som de har haft med at spille de nye CD'er med Hanne Boel, TV 2 osv. Derudover er der en person, der meget detaljeret fortæller, hvordan det er muligt at bryde kopisikringen!

New media manager i EMI, Jesper Dahlgaard, fastslår, at de kopisikrede CD'er skal kunne spille i alle standard CD- og DVD-afspillere og på standard-computere (det omfatter ikke Mac-computere.

Han erkender også, at der har været problemer med flere af de CD'er, som er kommet ud i butikkerne.

»I forhold til, hvor mange udgivelser der er sendt ud i butikkerne, synes jeg, at problemet er forholdsvis lille. Men for den kunde, som køber en CD, der ikke kan spille, er det selvfølgelig ikke tilfredsstillende,« siger han.

Jesper Dahlgaard kalder de hidtidige kopisikrede udgivelser for et pilotprojekt, som EMI skal lære af.

»Det var efter vores opfattelse det bedst tilgængelige system, som vi nu tester og drager vores erfaringer med,« siger Jesper Dahlgaard.

Han oplyser, at der er tale om et kopisikringssystem af navnet Cactus, udviklet af et israelsk selskab. Den gængse version er Cactus 200, men der arbejdes på en Cactus 300-version, der skulle være bedre. Den skulle bl.a. give mulighed for at lave én kopi - og forhindre kopiering af kopien.

Saybia skylder en mio. kr.

»I den perfekte verden ville kunderne aldrig kopiere, men altid betale for musikken. Men da kopieringen er så voldsom, har vi måtte indføre kopi-sikring. Det her er ikke kun et spørgsmål om, at pladeselskabet skal tjene penge. Et band, som Saybia skal jo også tjene penge for at kunne betale et lån på en mio. kr. tilbage,« siger Jesper Dahlgaard.

Søren Thorning fra T.P. Musik Marked er enig med EMI så langt, at kopisikring er nødvendig i bestræbelserne på at sælge mest mulig musik.

»Men det er håbløst for os og kunderne, at selskabet lancerer et system, der ikke fungerer. Selv om det stadig er minimalt, hvad vi har fået af klager i forhold til, hvad vi har solgt af musik fra EMI, er det ikke godt nok, at det ikke fungerer,« siger Thorning.

Også BMG har måtte konstatere problemer med gruppen Outlandishs nye CD. Ifølge product manager Torben Johansen er der solgt ca. 30.000 eksemplarer, og pladeselskabet har modtaget 50 henvendelser, som har gået på, at CD'en ikke har kunnet afspilles i en DVD-afspiller.

»Vi er grundlæggende kede af at måtte kopisikre CD'er og kede af, hvis der er problemer. Omvendt må vi konstatere, at det er så almindeligt at kopiere, at det udhuler markedet. Ikke mindst inden for hiphopkulturen har man et afslappet forhold til kopiering, og derfor har vi kopisikret Outlandish-CD'en,« siger Torben Johansen.

Som sagt er der på EMIs hjemmeside en person (gemmer sig bag "CopyCat") der udførligt fortæller om, hvordan kopi-sikringen på de nye CD'er med Hanne Boel og TV 2 kan brydes. Han slutter sit indlæg med at fastslå, at det ikke er ulovligt at kopiere til eget brug, og at det ikke er ulovligt at omgå kopibeskyttelsen.

Det er ikke rigtigt, hvis man spørger advokat Johan Schlüter, der gennem en årrække har været rådgiver for pladebrancheorganisationen IFPI.

Schlüter henviser til den nye udgave af ophavsretsloven, der skal til tredje behandling i denne uge. I denne lov bliver EU-direktivet infosoc implementeret.

»Den kommende ophavsretslov siger, at hvis eksempelvis et pladeselskab laver en teknisk anordning til at forhindre kopiering, så vil det være en ophavsretskrænkelse, hvis man ved en anordning i sin computer eller lignende bryder denne kopispærring. Det gælder også, selv om der ville være tale om en kopiering til personligt brug,« siger Johan Schlüter.

Den forklaring kan også forklares på følgende måde. Schlüter igen:

»Man må ikke forsøge at bryde kopispærringen på en CD, men de CD'er, der ikke er kopisikrede, må man godt kopiere til sin husstand til personligt brug. Den tekniske beskyttelse går forud for forbrugerens ønske om en kopiering.«

Kontorchef i Kulturministeriets ophavsretskontor, Peter Schønning, konstaterer, at »det ikke er den fulde sandhed«.

Kopi og lov

»Det er korrekt, at det vil være forbudt at bryde kopi-sikringen for at fremstille en kopi, også selv om den er til privat brug. Men meningen med reglerne er ikke at forhindre kopier til personligt brug. Det følger af både infosoc-direktiv og kulturudvalgets betænkning til ophavsretsloven, at man hos pladeselskaberne skal fremme anvendelsen af frivillige foranstaltninger, der gør det muligt at fremstille kopier til personligt brug,« siger han.

Peter Schønning citerer videre betænkningen, som Venstre, konservative, Socialdemokratiet, Radikale og Kristeligt Folkeparti står bag:

»Kopispærringer bør indrettes på en sådan måde, at de forhindrer eller begrænser ulovlig kopiering med videre, samtidig med, at de muliggør lovlig brug i henhold til ophavsretslovens undtagelsesbestemmelser.«

Med andre ord så kan kopisikring og den nye ophavsretslov ifølge Peter Schønning godt arbejde sammen.

»Brugen af tekniske foranstaltninger vil understøtte bekæmpelse af piratkopiering uden at foranstaltningerne forhindrer, at man kan kopiere lovligt. Det er i hvert fald målet med den reviderede ophavsretslov.«

På almindeligt dansk må forbrugeren altså godt tage en kopi, når pladeselskaberne har udviklet en teknologi, der gør, at de kan styre kopiforbruget.

Altså at man f.eks. ikke kan tage en kopi af kopien.

En bedre version

Hvad ender det så med? Stiger pladesalget igen?

»Jeg tror det faktisk,« siger Johan Schlüter fra IFPI.

»Vi har jo i lang tid sagt, at piratkopiering er en væsentlig årsag til faldet. Med kopisikringen og loven vil vi få rimelig styr på det, selv om det ikke vil forsvinde. Men selvfølgelig skal kunderne også være tilfredse med den musik, der spilles, lige som radiostationerne skal have en interesse i at spille musikken,« siger han.

Der er til gengæld IT-eksperter, som fastslår, at internetteknologien er så billig, at det alle dage vil være nemt at bryde både koder og regler.

Personen på EMIs hjemmeside henviser efter sin detaljerede forklaring på, hvordan kopisikringen kan brydes, til diverse hjemmesider, hvor forbrugerne kan få mere at vide. Han understreger, at hjemmesiderne er dansksprogede.

Og så kan der tændes for musikken igen.

peter.schollert@jp.dk