Calypso udstedte dækningsløs check
Endnu en politianmeldelse mod det krakkede Calypso Verdensrejser indgives i dag. Det skyldes, at en planlagt ferie i Florida for et ungt Århus-par er byttet ud med en udateret dækningsløs check udstedt af rejseselskabet få dage før, det lukkede. Midtbank-checken på 6646 kr. er udskrevet til salgskonsulent Mads Tjærby, Århus, af bureuaets Karup-afdeling. Det er selskabets tilbebetaling til ham på grund af annullering af en rejse, der alligevel ikke kunne gennemføres på det planlagte tidspunkt. Calypso Verdensrejser var berygtet for konstant at ændre rejseruter og flytider, og det kom også til at gå ud over den 26-årige salgskonsulent og hans kæreste. De sidder i dag tilbage med beten, fordi parret kun havde købt fly-billetter og derfor ikke er omfattet af garantien fra Rejsegarantifonden. Rejsedatoerne blev ændret
Mindre end en måned før den planlagte ferie fik parret besked om, at ud-og hjemrejsedatoer var ændret. Derefter var det umuligt for Mads Tjærby og hans kæreste at gennemføre ferien, og modvilligt accepterede Calypso Verdensrejser efter flere dages forhandlinger at tilbagebetale parret deres penge, oplyser Mads Tjærby.
Den dækningsløse check blev først…