Fortsæt til indhold
Erhverv

Børnehaven fik en ny nabo. Siden har Camilla Jensen haft et billede i sit hoved, hun ikke kan slippe

Et nyt naboskab mellem to yderligheder har skabt frygt blandt forældre og ledelse. Eksperter forstår bekymringen.

17. juli 2026|11 min

Børnehaven fik en ny nabo. Siden har Camilla Jensen haft et billede i sit hoved, hun ikke kan slippe

To flyvemaskiner har krydset luftvejene på den isblå junihimmel. Et stort, hvidt kryds af kondensstriber hænger over matriklen, der udgør Naturbørnehaven Bregnen og byens friskole.

Kun en smal, støvet grusvej adskiller det knastørre træhegn ind til legepladsen fra den fire meter høje mur af jord. Lysegrønt, nyt græs spirer derfra. Næsten som om naturen vil skjule, hvad der gemmer sig på den anden side.

For bag højen gaber et hul i jorden.