Krig om elkabler gemmer på skyhøje elpriser og mangel på strøm
Elkabler til udlandet er blevet storpolitik. Det kan blive dyrt for dig og mig, og en grøn tænketank slår nu alarm.
Mangel på strøm og skyhøje elpriser. Det kan blive konsekvensen af en voksende strid om sammenkoblingen af de nordiske elnet.
Sverige, som er storleverandør af strøm til Danmark, har netop stoppet en nødvendig udskiftning af en snart udtjent elforbindelse til Jylland.
Samtidig hænger fornyelsen af to næsten 50 år gamle elkabler, som forbinder Danmarks og Norges elforsyning via Skagerrak, i en tynd tråd.
Det sker efter et 2025, hvor opgørelser viser, at udlandet dækkede 18 pct. af Danmarks elforbrug.
Situationen opstår, fordi den hjemlige elproduktion fra kraftværker, vindmøller, solceller og små kraftvarmeværker ikke formår at dække forbruget.
De største bidragsydere til danske stikkontakter var Norge og Sverige, som stod for 72 pct. af sidste års elimport.
Det er i den kontekst, at den grønne tænketank CERI nu slår alarm.
»Hele vores elsystem afhænger i princippet af leverancerne fra Norge og Sverige. Skal vi selv producere al el, der forbruges herhjemme, bliver prisen voldsom. Det vil ramme både almindelige danskere og virksomheder. Derfor truer situationen hele samfundsøkonomien,« siger Peter Mogensen, direktør i CERI.
Han forklarer situationens alvor med Sveriges reaktion på EU-planer om bl.a. at lægge beslag på nogle af de svenske indtægter fra eksport af strøm til EU via især Danmark.
Utilfredshed med EU-planerne har prompte fået den svenske energiminister, Ebba Busch, til at lægge en udskiftning og opgradering af to dansk-svenske elkabler, som forbinder Midtsverige med Nordjylland, på is.
Samtidig har el-eksportens afsmitning på de norske elpriser for længst fået nordmændene på barrikaderne.
Vinteren 2024 trak skyhøje elpriser i EU tråde tilbage til Norge via landets 17 udlandskabler – herunder fire dansk-norske elkabler.
Historisk har nordmændene nydt godt af lave elpriser takket være billig vandkraft.
De opskruede elpriser, udløst af el-eksporten, fik dengang de to regeringspartier Arbeiderpartiet og Senterpartiet til at støtte et udbredt krav i den norske offentlighed om, at Norge dropper en fornyelse af to af de fire danske elkabler, som er udtjente efter at have været i brug siden 1977.
Siden har Senterpartiet forladt regeringen, men den politiske modstand mod de to Skagerrak-elkabler er intakt.
Derfor synger de to elkabler efter alt at dømme på sidste vers.
Det får Peter Mogensen til at understrege, at den kommende statsminister har en bunden opgave.
»Lige om lidt løber tiden ud for de to norske kabler. Derfor skal en ny regering give det her topprioritet. Den kommende statsminister skal simpelthen i en SAS-flyver og til Oslo, så vi kan få det her løst,« siger Peter Mogensen.
Striden om udlandskablerne er ikke ny. Er elkabler kedelige for politikere, siden der ikke er taget affære?
»Elkabler er kedelige. Men elforsyning over grænser er også sindssygt indviklet. På toppen er elkabler til udlandet ikke borgernære og derfor ikke på politikernes radar. Lige indtil elprisen hos Familien Hansen i Slagelse eksploderer,« siger Peter Mogensen, der har mange års erfaring som politisk analytiker.
Men det skal helst ikke komme til, at der mangler strøm i stikkontakten, eller at elprisen brager i vejret, fordi elforbindelser til Norge og Sverige lukkes ned.
Det er derfor, at striden om de nordiske udlandskabler skal have topprioritet, lyder det.
»Vi er nødt til at erkende, at det, der sker i Sverige og især i Norge, kan få store konsekvenser for Danmark. Derfor er vi nødt til at handle. Nu!« siger CERI-direktøren.
De to gamle elkabler til Norge, Skagerrak 1 og 2, der er stridens kerne, har en kapacitet på i alt 500 megawatt (MW). Til sammenligning har de fire Skagerrak-kabler en samlet effekt på 1.700 MW.
Elkablerne mellem Sverige og Jylland, som er genstand for det svenske EU-slagsmål, er på 740 MW ud af en samlet importkapacitet på strøm fra Sverige på i dag 2.100 MW.