Efter mistanke om dokumentfalsk: På TikTok praler afrikansk bureau med at skaffe papirer, der giver adgang til Danmark
Ugandisk bureau skriver, at det kan skaffe dokumenter, der giver en smutvej til det danske arbejdsmarked. »Vi beklager enhver forvirring, dette måtte have medført,« skriver direktøren.
Hun sidder i sin kontorstol, smiler og laver en lille dans til lyden af den sydafrikanske popstjerne Cizas største hit ”Isaka (6am)”.
»Danmark. Betalt landbrugspraktik«, står der i den indledende tekst, der skal få scrollende ugandere til at stoppe op.