Højtlønnede kan få folkepensionens tillægsbeløb, men det kræver planlægning

9 ud af 10 folkepensionister herhjemme nyder godt af folkepensionens tillæg. Det betyder, at også højtlønnede med en stor pensionsformue kan få tillægget. Men det kræver planlægning, og glæden er midlertidig.

Om det fortsætter, er ikke sikkert. Finansministeriet har i et svar til Beskæftigelsesudvalget regnet på konsekvenserne, hvis reglerne ændres.

Der er foreløbig tre modeller, og de tager alle udgangspunkt i, at der indføres en formuegrænse for modtagelse af pensionstillægget. Sættes formuegrænsen til 500.000 kr., vil det indbringe staten knap 16 mia. kr. Sættes grænsen til 2 mio. kr., vil det give staten 5,5 mia. kr. i ekstra provenu.

Beregningerne har endnu ikke været drøftet politisk.

Eventuelle ændringer kan få store konsekvenser, mener Camilla Schjølin, der er privatøkonom hos PFA.

»Hvis reglerne laves om, vil det påvirke langt størstedelen af vores folkepensionister,« vurderer Camilla Schjølin.

Langt de fleste folkepensionister modtager i dag et tillæg udover grundbeløbet på ca. 86.000 kr. årligt før skat. Det får man uanset indkomst og formue.

Tillægget er derimod målrettet dem, der har en beskeden indkomst, og derfor nedsættes beløbet, hvis man som enlig har indkomst over 96.000 kr. og bortfalder helt ved en årlig indkomst over ca. 419.000 kr.

De fleste former for løbende indkomster tæller med, herunder eks. pensionsudbetalinger, ATP, aktieindkomst og positiv kapitalindkomst.

»Hverken formue eller arbejdsindkomst påvirker tillægget, og derfor kan selv ret formuende danskere i mange tilfælde opnå et folkepensionstillæg nogle år,« konstaterer Camilla Schjølin.

Tillægget kan løbe helt op i ca. 100.000 kr. årligt før skat for reelt enlige eller ca. 51.000 kr. for gifte/samlevende.

»Så over en lang pensionstilværelse vil tillægget være rigtig mange penge værd,« siger Camilla Schjølin.

Jo længere tid man kan vente med at trække på sine egne pensioner, desto mere får man gavn af pensionstillægget.

Et alternativ kan være at forlænge perioden for pensionsudbetalinger, viser beregninger, som Danicas cheføkonom, Mads Moberg Reumert, har foretaget.

Han har taget udgangspunkt i en person med en ratepension på 1,5 mio. kr. Vedkommende har derudover en livsvarig livrente, der indbringer 35.000 kr. om året.

Hvis ratepensionen tømmes på 10 år, vil han eller hun få samlet pensionsindkomst på 365.504 kr. de første 10 år og 230.276 kr. de næste 10. Forlænger man i stedet udbetalingsperioden til 20 år, får man en årlig indkomst på 313.503 kr. i alle årene.

I så fald gør man den bedste forretning. Målt over 20 år er den samlede gevinst knap 313.000 kr. Det skyldes, at der ikke modregnes så hårdt i pensionstillægget, hvis man strækker pensionen ud over en længere periode.

Danskere med meget store pensioner vil med tiden overskride grænserne og enten få lidt eller slet intet udbytte af pensionstillægget. Kan de finansiere de første pensionsår selv uden at trække på pensionen, får de gavn af det.

For dem skal spekulation i pensionstillægget ikke være det afgørende, mener Mads Moberg Reumert.

»Man skal planlægge sine udbetalinger efter sit behov. Det er væsentligt, at man har hele livet for øje, og vi lever længere og længere. I den sammenhæng er en livrente en god mulighed for at sikre sig hele livet,« mener Danicas cheføkonom.