Danske forskere kommer med drastisk opfordring til byggebranchen: Vil koste samfundet 40 mia. kr., lyder forsvaret

Der er gang i byggeriet: 2025 er på vej til at blive et rekordår med udsigt til en samlet projektsum på den gode side af 60 mia. kr..

En god nyhed for økonomien og beskæftigelsen, men ikke en ubetinget positiv en af slagsen for den grønne omstilling – også selvom energirenoveringer og andre transformationer designet til at spare på CO₂-udledningen er i vækst.

Spørger man en gruppe forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Syddansk Universitet (SDU) og Aalborg Universitet (AAU), så er synet af de mange byggepladser faktisk et decideret faresignal.

Forskergruppen står bag et nyt studie, der viser, at det ubetinget vigtigste skridt mod en grønnere byggebranche er at bygge meget færre nye kvadratmeter.

Selv hvis man forestillede sig, at halvdelen af alle nybyggerier fra i morgen blev bygget af træ og andre biobaserede materialer, så ville det ifølge studiet stadig være nødvendigt at reducere aktiviteten med omkring 80 pct.

Det endda hvis vi skal holde os inden for det såkaldte safe operating space – det sikre råderum, der angiver, hvor meget vi kan tillade os at udlede, før det overskrider planetens grænser.

En af disse planetære grænser handler om temperaturstigninger, hvor Parisaftalen fra 2016 fastsatte en tærskel på en stigning på halvanden grad. Den er truet af det nuværende byggeniveau, siger en af forskerne bag studiet.

»Vores og andres forskning viser, at vi er så tæt på vores grænse, og vores resterende budget i klimaforstand er så småt, at vi er nødt til at skrue ned for aktiviteten for at leve op til Parisaftalen,« siger Harpa Birgisdottir, der er professor på Institut for Byggeri, By og Miljø på AUU.

Hun vurderer, at forskningen bør give anledning til, at alle i og omkring byggeriet og dets rammevilkår – fra politikere og bygherrer til arkitekter og entreprenører – overvejer, hvordan de kan prioritere skarpere og spørger sig selv, hvad vi som minimum har behov for.

»Det handler i bund og grund om at tænke mere nøjsomt. Hvis det her var et økonomisk regnskab, havde vi for længst trådt på bremsen.«

Kræver bred indsats

Fra midten af 2025 skal byggebranchen leve op til nye krav for nybyggeri, der i gennemsnit kun må udlede 7,1 kg CO₂/m². Et krav, der i øvrigt ligger tæt op ad det, en samlet byggebranche selv har fastsat i Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, som flere aktører i branchen – heriblandt Dansk Industri (DI) – står bag.

Fra DI lyder budskabet, at branchen imidlertid vil fortsætte med at leve op til efterspørgslen på nybyggeri.

»Vi bygger ikke for branchens skyld men for at opfylde samfundets behov i form af blandt andet skoler, daginstitutioner, boliger, klimasikring, jernbaner og veje. Hvis vi skal bygge mindre, så skal der efterspørges mindre, men for mig at se er der tale om helt legitime behov,« siger Rasmus Brandt, branchedirektør i DI Byggeri.

Han mener ikke, at et byggestop er vejen til grøn omstilling og hæfter sig ved en ny analyse, DI Byggeri selv har udarbejdet, der vurderer, at et byggestop vil have alvorlige konsekvenser for økonomien på den korte bane men ikke vil gavne klimaregnskabet ret meget på længere sigt.

Ifølge analysen vil et midlertidig stop for alt nybyggeri således reducere den danske såkaldte bruttoværditilvækst (BVT) med 42 mia. kr. i 2030. Derudover vil det forårsage 16.000 færre personer i beskæftigelse i 2027, hvor effekten vil være størst. Efter byggestoppet vil bygningerne alligevel blive bygget, så klimaeffekten forsvinder på langt sigt.

Ifølge Rasmus Brandt kan det derimod godt lade sig gøre at gennemføre den grønne omstilling, samtidig med at der bygges derudad.

»Det kræver en bred indsats i hele værdikæden. Bygherrerne og politikerne skal stille ambitiøse men realistiske krav, som branchen skal sikre, at den kan leve op til, samtidig med at der fra politisk side opstilles ambitiøse men realistiske mål,« siger Rasmus Brandt, der eksempelvis fremhæver betonbranchens indsats for at omlægge sin produktion i en mere klimavenlig retning.

I betonindustrien har man med hjælp fra Teknologisk Institut lavet en plan for at mindske CO₂-udledninger fra betonkonstruktioner med 70 pct. i 2030 ved blandt andet at elektrificere produktionen og genanvende materialer i højere grad.

»Der findes ikke noget quickfix, og det hjælper ikke at sende hele byggeriet hjem på en tænker. Vi viser hver eneste dag, at vi godt kan bevæge os i en grønnere retning, også selvom nogle måske synes, at det går for langsomt,« siger branchedirektøren.

Mindre er bedre

Trods teknologiske fremskridt fastholder professor Harpa Birgisdottir, at byggeriet hastigt er på vej mod en bundlinje, der er alt andet end grøn – også selv om det modsatte gør sig gældende i kroner og ører.

Hun og de øvrige forskere medregner i deres studie således både en vending mod træbyggeri og alle de teknologiske fremskridt inden for grøn energi og kulstoffangst, som man forventer vil reducere klima- og miljøbelastningen ved eksempelvis materialeproduktion og transport. Altså heriblandt de teknologiske løsninger, betonindustrien eksempelvis har indført.

Men teknologien kan altså ikke redde byggeriet, fastslår forskerne, fordi tendensen samtidigt er, at vi bygger mere og større. For eksempel er det gennemsnitlige nybyggede parcelhus vokset fra 122 kvm i 1963 til 213 kvm i 2023. Konklusionen er klar: Mindre er bedre.

»Det er muligt at gøre en masse, hvis man vil. Men lige nu er der meget langt fra det gennemsnitlige byggeri til det, vi baseret på forskning har brug for hurtigst muligt,« siger Harpa Birgisdottir.

Branchen skal være gearet til at bygge i mindre skala, medgiver direktøren for DI Byggeri, men igen begynder det hele med efterspørgslen.

»Det er ikke min opgave at afgøre, hvor stort et parcelhus skal være. Men selvfølgelig vil det være enormt klogt at udnytte arealerne optimalt,« siger Rasmus Brandt.