Landbrugsgigant i rødt: DLG's indtjening kollapser

Indtjeningen styrtdykker hos landbrugskoncernen DLG, der netop har offentliggjort det dårligste resultat i 10 år.

Stigende renteudgifter, nedskrivninger og en hård opbremsning på koncernens største marked, Tyskland, efterlader DLG med et underskud på 53 mio. kr. før skat og minus 186 mio. kr. efter skat.

Der er tale om det dårligste resultat siden 2014, hvor DLG måtte nedskrive mere end en halv mia. kr. på maskinproducenten Kongskilde.

Det dårlige resultat betyder, at der for første gang i mange år ikke er noget overskud at udlodde til DLG’s ejere – de danske landmænd.

Nedturen skyldes i et vist omfang forhold internt i DLG, men kan i høj grad også forklares med, at koncernen er blevet ramt eksternt på flere fronter.

DLG’s nytiltrådte koncernchef, Peter Giørtz-Carlsen, betegner resultatet som »langtfra tilfredsstillende« og beklager, at der ikke er penge at udlodde til andelshaverne.

»Vi har dog truffet et bevidst valg om at foretage de nødvendige strukturelle tilpasninger nu: Dermed tager vi de første skridt mod at sikre et stærkere og mere bæredygtigt DLG på den lange bane,« siger Peter Giørtz-Carlsen.

Han henviser til, at DLG’s bundlinje tynges af særlige udgifter på 297 mio. kr., som skyldes »strukturelle tilpasninger af blandt andet koncernens lokationsstruktur«. I denne post ligger blandt andet udgifter til lukning af grovvarefabrikker samt nedskæringer i et af DLG’s tyske datterselskaber.

Derudover nedjusterer DLG værdien af sin investering i den omdiskuterede biogaskoncern Biocirc med 164 mio. kr. DLG har investeret omkring 500 mio. kr. i selskabet.

»Vi skal i højere grad prioritere kerneforretningen, have fokus på forenkling og sikre bedre udnyttelse af synergierne i koncernen,« siger Peter Giørtz-Carlsen.

Det lyder som en gentagelse af de meldinger, DLG-ledelsen kom med efter katastroferesultatet i 2014: fokus på forenkling og frasalg af de nye, tabsgivende forretningsområder, koncernen havde bevæget sig ud i.

Efter oprydningen dengang har DLG de seneste år igen investeret store summer i en række nye aktiviteter – herunder Biocirc, insektproducenten Enorm Biofactory samt produktion af græsproteiner.

»Fremover skal vi i højere grad fokusere på kerneforretningen og omhyggeligt vurdere, hvilke øvrige aktiviteter vi skal være involveret i. Vi har investeret i nogle projekter, som har stort potentiale, men har vist sig vanskelige at skalere og få rentable i drift. Disse aktiviteter giver ikke store underskud, men de binder kapital og ledelseskraft, som måske kunne bruges bedre på kerneforretningen,« siger Peter Giørtz-Carlsen.

Han afviser at konkretisere, hvilke selskaber der eventuelt skal frasælges, og vil heller ikke kommentere, om der i den proces er udsigt til yderligere nedskrivninger.

Investeringen i Biocirc har den seneste måned givet ekstraordinær ballade, da DLG’s bestyrelsesmedlemmer i selskabet endte i en konflikt med hovedaktionæren og efterfølgende måtte trække sig. Tilmed er DLG’s bestyrelsesformand blevet anklaget for urent trav i forbindelse med en personlig investering i Biocirc. Peter Giørtz-Carlsen vil ikke svare direkte på, om DLG gerne vil af med sin ejerandel i Biocirc.

»Vi har ikke ændret syn på, at biogas har et kæmpe potentiale, selv om den grønne omstilling har fået noget modvind på det seneste. Det har hele tiden været klart, at DLG ikke skal være en del af Biocircs ejerkreds på langt sigt. Om det kommer til at ske hurtigere end først antaget, kan jeg ikke sige noget om endnu.«

Det er ikke kun de nye forretningsområder og ekstraordinære udgifter, der har udraderet DLG’s indtjening. Også koncernens kerneforretning er kommet under hårdt pres det seneste år.

Høsten i Europa var i 2024 den mindste i 10 år, og eksporten ud af EU faldt 33 pct. Dermed har DLG’s forretning haft mindre korn at tjene penge på.

Kombinationen af lavere priser og mindre mængder er med til at forklare, hvorfor DLG’s omsætning i 2024 faldt yderligere knap 7 mia. kr. til 60,7 mia. kr.

I 2022, da priserne toppende, nåede DLG’s omsætning helt op på 80 mia. kr.

Samtidig har krisen i tysk økonomi ramt DLG som en forhammer. Koncernen har i mange år haft en stor grovvareforretning i Tyskland, hvor der er tradition for, at grovvareselskaber også er involveret i salg af energi og samtidig driver byggemarkeder.

DLG har således et tysk selskab, som driver omkring 200 tankstationer og 35 energisalgskontorer. Kunderne er blandt andet tyske landmænd, en masse små og mellemstore virksomheder, private hjem og bilister samt erhvervstransporten med lastbiler.

DLG har derudover et tysk selskab, som omfatter 84 byggemarkeder, der primært retter sig mod professionelle kunder som håndværkere, men også har private kunder.

De to selskaber omsætter for henholdsvis 18,8 og 5,7 mia. kr. og har i en årrække været den stærkeste indtjeningsmotor i DLG.

Tysk opbremsning koster dyrt

Begge selskaber tjener stadig penge, men er alligevel hårdt ramt af krisen i tysk økonomi, som har medført, at tyskerne kører færre kilometer og bygger færre huse. Driftsindtjeningen i energiforretning er således faldet 36 pct. til 520 mio. kr., mens indtjeningen i byggemarkederne er faldet 30 pct. til 250 mio. kr.

Trods tilbagegangen leverer de to tyske datterselskaber dermed stadig en stor del af DLG-koncernens samlede driftsresultat.

Det bliver imidlertid helt elimineret af nedskrivninger og ekstraordinære udgifter til lukninger samt en stigning på hele 48 pct. i finansielle omkostninger, der vokser til 931 mio. kr. som følge af blandt andet højere renteudgifter.