Forsker har lyttet 920 minutter til ultrakonservative stemmer: »Det her år er en test for virksomheder«

Forsker Poornima Luthra, har brugt en måned på at lytte til de store personligheder, der driver en anti-woke agenda og har gigantisk medvind i den amerikanske befolkning.

Nu har hun en besked til virksomheder og ledere i Danmark, der har inklusion som en virksomhedsværdi.

»Det her år er en test for virksomheder i forhold til, om de er i stand til at holde fast i krisetider, eller om de giver efter for politisk pres. Det kræver lederskab og rygrad at holde fast,« siger Poornima Luthra, der er forsker på CBS og beskæftiger sig med bias og diversitet.

I løbet af et år har en lang række mastodonter som bl.a. McDonald’s, Walmart og Meta trukket nogle af deres programmer for diversitet, lighed og inklusion (DEI) tilbage efter pres fra konservative stemmer. En linje, der er helt i tråd med USA’s præsident Donald Trump, der gentagne gange har angrebet DEI-praksis for at være diskriminerende.

I denne uge beordrede han, at alle amerikanske regeringsansatte, der arbejder med DEI-programmer, skal sættes på betalt administrativ orlov.

»Når USA nyser, fanger alle en forkølelse. Det vil styrke højrefløjsstemmer rundt om i verden også,« siger hun og påpeger, at Trump godt kan lide de nævnte kommentatorer.

»Det bliver udfordrende. Jeg sidder og forbereder mig,« siger seniorforsker Poornima Luthra.

I alt har Poornima Luthra brugt 920 minutter på at lytte til højreekstreme og ultrakonservative kommentatorer som Joe Rogan, Jordan Peterson, Andrew Tate, Candace Owens, Elon Musk, og Robbie Starbuck.

Listen af amerikanske virksomheder, der trækker såkaldte DEI-initiativer tilbage, bliver længere. Men nogle, herunder Apple og Costco, modstår presset.

Det hele kom i stand på en flyvetur til Milano.

Forsker i diversitet og bias, Poornima Luthra, var egentlig ved at tage høretelefoner i på flyet til Milano. Men så begyndte sidemakkeren, der var Trump-tilhænger, at tale. Hun havde to muligheder med over to timers flyvetur i vente: at tage hovedtelefoner på eller engagere sig i en samtale med sidemakkeren.

Hun valgte det sidste.

»Vi var bestemt ikke enige, men vi havde en rig diskussion. Ingen af os ønskede at vinde et argument,« siger Poornima Luthra.

Kvinden i flyet anbefalede en liste over bøger og podcasts, hun mente, Poornima Luthra skulle høre for at forstå »den anden side«. Til gengæld tilbød kvinden at læse Poornima Luthras forskningsbøger om bias og diversitet.

Turen blev et vendepunkt for seniorforskeren med speciale i diversitet og bias. Resten af 2024 brugte hun på at lytte til personer, hun var uenig med.

»Det var en vanskelig proces. Det er frustrerende at lytte til dem. Min puls går virkelig op, når jeg lytter til de stemmer,« siger Poornima Luthra, hvis fitnessniveau steg i den periode.

Poornima Luthra har i to år forsket i modstanden mod diversitet. Men hun blev alligevel overrasket, da hun fik kortlagt temaerne blandt de konservative stemmer. De talte også om polarisering i samfundet og bias. Nogle erkendte endda, at de selv er forudindtagede, siger hun.

Hun mener, at modstanden og udfordringerne, vi ser nu, bl.a. skyldes den måde, nogle virksomheder har behandlet diversitet, lighed og inklusion på.

»Jeg er skeptisk over for mål og kvoter. De er blevet brugt som en hurtig løsning på at få mere diversitet. Nu står vi i det her rod, hvor modstanderne ser DEI som en trussel og omvendt diskrimination af folk, der tidligere har været privilegerede. DEI er blevet misforstået,« siger Poornima Luthra.

Bl.a. taler folk om »DEI-ansættelser«, som henviser til ansættelser, der antages ikke at være baseret på merit, men at folk er blevet ansat pga. deres baggrund, hudfarve eller seksualitet.

»For dem, der føler sig truet af DEI, kan DEI føles som en trussel mod deres status, deres privilegium, som de har nydt godt af. Vi har ikke nødvendigvis forklaret godt nok, hvad mangfoldighed handler om: at forstå og stille spørgsmål«.

Poornima Luthra går tilbage til lufthavnen for at finde en analogi for at betragte bias. Hun forestiller sig to personer på de rullefortove, der findes i lufthavnen.

Den ene person er på et rullefortov, der er helt glat. Karrieren skrider frem. Personen bevæger sig fra et niveau til næste. Der er ingen reelle forhindringer. For den anden person er der store kampesten, bøjler, personen skal hoppe igennem.

»Det handler om at udjævne spillefeltet. Hvis nogen er virkelig gode til deres job, bør de ikke være bange. Så længe, at ansættelses-, rekrutterings-, og forfremmelsesprocesser er retfærdige og gennemsigtige, bør ingen være bange.«

I stedet for at fokusere på de hurtige greb som kvoter, mener Poornima Luthra, at mange virksomheder burde bruge energi på at adressere »de systemiske uligheder og kulturelle problemer.« Det vil sige at indlejre DEI-principper på tværs af organisationen, i ansættelsespraksisser, i forfremmelseskriterier, markedsføringskampagner og produktudvikling.

»Hvis virksomheder havde brugt ressourcer på det, i stedet for at sætte hurtige 50 pct. mål, ville vi ikke være endt i den her situation.«

I flere år har det været populært for virksomheder at huse medarbejdergrupper for minoriteter, herunder LGBT+-personer eller etniske minoriteter. Men nogle virksomheder er begyndt at oprette grupper, der favner bredere. Det gælder f.eks. ISS og Nordea, der har lavet grupper for henholdsvis omsorgspersoner og ældre.

Den tilgang får ros af Poornima Luthra. Hun bemærker dog, at hyppigheden og intensiteten af diskrimination kan variere for forskellige grupper.

»Det handler om at skabe en følelse af tilhørsforhold for alle. Diversitet, lighed og inklusion er ikke et nulsumsspil,« siger hun.

Hun mener ikke, at løsningen på polarisering er at stoppe politisk snak på arbejdspladserne. At diskutere er en del af, hvordan vi interagerer og engagerer os med andre på arbejdspladsen, siger Poornima Luthra.

»Ledere skal være rollemodeller i polariserede tider som denne. Ledere skal skabe plads, være nysgerrige og give plads til forskellige synspunkter. Og så har de en rolle ift. at omdirigere samtaler til dialog, hvis de bliver polariseret.«

Når verden er mere polariseret, er det endnu vigtigere at lytte til stemmer, man normalt ikke lytter til, siger Poornima Luthra.

»Jeg vil ikke sige, at alle skal lytte til Joe Rogan. Det er følelsesmæssigt og mentalt drænende. Men hvis man gerne vil forstå og forberede sig på dialoger, vil jeg virkelig anbefale det.«

Selv forsøger hun at forstå dem, hun taler med.

»Hvis jeg forstår synspunkterne, kan jeg have en dialog og diskussion med de personer, der er tilhængere af dem. Det er bedre end i debatter, hvor alle går efter at vinde. Så bliver vi respektløse i måden, vi går til emnet på,« siger hun.

At modstandsbølgen endnu ikke har ramt Norden, kan der være en særlig grund til, påpeger Poornima Luthra.

»Jeg tror, at lighed er en kerneværdi i Danmark med Janteloven. Folk vil gerne have, at alle skal have fair muligheder. Når data viser, at det ikke er tilfældet, ønsker folk at gøre det bedre.«

Dog kæmper danske virksomheder stadig med repræsentation af minoriteter, herunder LGBTQ+-personer eller personer med handicap, pointerer hun.

Og så har virksomheder fået en advarsel i medierne, efter selskabet Chr. Hansen blev fanget i en regnbuefarvet shitstorm, påpeger hun:

»Derfor vil danske virksomheder forhåbentlig være mere forsigtige med at give efter for amerikansk pres fra interessentgrupper.«