Kræver lovændring: 1 mio. danskere får en ekstra skatteregning på flere milliarder kroner

1 mio. danskere betaler langt mere i skat end alle andre, fordi opkrævningen af skat ikke virker efter hensigten på pensionsområdet.

Det påfører danskere, der sparer op til alderdommen med en såkaldt ydelsesgaranti, en ekstraregning på ca. 2,5 mia. kr., og det forøger deres effektive pensionsafkastsskat (PAL-skat) fra 15,3 til op imod 18 pct.

Sådan lyder kritikken fra brancheforeningen Forsikring & Pension, der i skarpe vendinger kritiserer lovgivningen på området, som ifølge pensionssektoren går direkte imod de intentioner, Folketinget havde, da loven i sin tid blev vedtaget.

»Hensigten med loven var, at alle skal betale 15,3 pct. i PAL-skat, men vores kunder med ydelsesgarantier betaler en effektiv skat på op imod 18 pct. Det er urimeligt, og vi appellerer til politikerne om at lave loven om. Ellers lider 1 mio. danske pensionskunder et meget stort tab,« siger Ole Krogh Petersen, adm. direktør i PFA og formand for Forsikring & Pension.

En pensionsekspert bakker op om kritikken.

»Det er noget rod. Pengene burde aldrig være opkrævet. Det betyder, at danskerne går glip af en forrentning af deres penge og dermed får mindre at leve for som pensionister,« siger Jørgen Svendsen, aktuar og indehaver af pensionsmæglerselskabet AFPR.

Forsikring & Pension har for Finans beregnet pensionskundernes tab de kommende år. Alene PFA’s kunder får en ekstraregning på ca. 700 mio. kr., mens beløbet som nævnt når op i ca. 2,5 mia. kr. for alle kunder i pensionssektoren. Det er ifølge brancheforeningen endda et konservativt skøn.

»Reglerne skaber en forskelsbehandling, og det er store beløb, vi taler om,« siger Ole Krogh Petersen.

Det er en smule teknisk, hvorfor kunderne med rentegarantier løber ind i en ekstraregning, men her er forklaringen:

Pensionsselskaberne har sat penge til side som såkaldte ufordelte midler for at være sikre på, at de kan leve op til de garantier, som de har givet til de kunder, der sparer op med en ydelsesgaranti. Det er en pensionsform, hvor pensionsselskabet bærer risikoen og på forhånd har lovet kunderne en minimumsydelse, når de bliver pensionister.

Landets pensionsselskaber har betalt 15,3 pct. i PAL-skat af de ufordelte kundemidler. Når kunderne som pensionister får pengene udbetalt, bliver der igen opkrævet PAL-skat på 15,3 pct. Denne gang direkte hos kunderne.

Den dobbeltbeskatning korrigeres efterfølgende ved, at pensionsselskaberne får den for meget betalte skat tilbage efter fem år.

Staten betaler pengene tilbage uden renter. Det er her, problemet ifølge pensionssektoren opstår, for på grund af inflationen er en krone ikke det samme værd om fem år som i dag.

»Dybest set stiller 1 mio. pensionskunder en rentefri kassekredit til rådighed for staten. De agerer bank for staten, men uden at blive betalt for det,« siger Ole Krogh Petersen.

Da loven om beskatning af pensionsafkast blev fremsat i 2007, stod der i bemærkningerne, at sigtet med beskatningen var, at »den effektive skat for disse produkter efter skatteomlægningen fortsat er 15 pct.«

Det var skattesatsen dengang. Den er siden hævet til 15,3 pct.

Der stod også:

»Den samlede omlægning af pensionsbeskatningen skønnes – jf. tabel 1 – at blive neutral i forhold til de offentlige finanser både før og efter tilbageløbseffekter af de umiddelbare provenuvirkninger …«.

Nogle år senere – i 2013 – ændrede Folketinget reglerne, men kun i de situationer, hvor et pensionsselskab tilbyder sine kunder at skifte deres pensioner med ydelsesgarantier ud med pensioner uden garantier.

Det daværende Erhvervs- og Vækstministeriet ønskede sammen med Forsikring & Pension at mindske udbredelsen af pensionsopsparing med ydelsesgarantier. Men der var et problem. Nemlig at den for meget betalte PAL-skat først blev tilbagebetalt efter fem år, og at der ikke var nogen forrentning af pengene i den periode.

»Efter gældende regler forrentes den uudnyttede negative skat ikke i de fem år, der går, før den ofte vil kunne udbetales. Dette kan hæmme omvalget af pensionsprodukter,« står der i bemærkningerne til lovforslaget.

Derfor blev loven ændret, så pensionskunderne fik en rente i de fem år, hvor de reelt agerede kassekredit for staten. Men kun i forbindelse med omvalg.

»Der var politisk lydhørhed for at ændre loven for de pensionskunder, som vælger om til markedsrente, fordi det var tydeligt, at der var et problem. Det virker uforståeligt, at problemet kun er blevet løst i nogle situationer,« siger Ole Krogh Petersen.

Ifølge pensionssektoren er det presserende at få løst problemet nu, fordi der på grund af pensionskundernes alder skal udbetales store beløb fra de ufordelte midler de kommende år. Men også fordi tiden, hvor renten var tæt på 0 pct., er ovre.

Pensionssselskaberne har ifølge Forsikring & Pension hensat ca. 155 mia. kr. som ufordelte midler til kunder med ydelsesgarantier, og de har betalt ca. 27 mia. kr. i PAL-skat.

Pensionseksperten Jørgen Svendsen mener også, at skattemyndighederne bør komme på banen i sagen.

»Der skal simpelthen ryddes op i dette. Det virker, som om skattemyndighederne forhaler sagen, og det er helt urimeligt for pensionsselskaberne og deres kunder,« siger han.

Det er Liberal Alliances (LA) erhvervsordfører enig i.

»Vores værdier er ordentlighed og retfærdighed, og dette er ikke retfærdigt. Der er tale om en indtægt til staten, som den ikke burde have ud fra det skattesystem, vi har. En ekstrabeskatning. Eller en dobbeltbeskatning,« siger Lars-Christian Brask, erhvervsordfører for LA.

Ifølge ham burde staten betale renter af den dobbeltskat, som efter fem år tilbagebetales.

»Det mest hensigtsmæssige er at ændre loven, men det er en længere proces. Indtil da skal staten opføre sig ordentligt,« siger han.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) peger i et skriftligt svar på, at PAL-skatten er lavere end skatten på andre typer investeringsafkast, og at den er ens for alle. Han hæfter sig også ved, at pensionsbranchen bifaldt lovændringen i 2013 – det var den ændring, som fjernede problemet i de situationer, hvor et pensionsselskab tilbyder kunder med ydelsesgarantier et omvalg, hvor kunderne opgiver garantierne.

»Det ændrer ikke ved, at jeg selvfølgelig gerne lytter til input fra branchen om reglernes udformning og rimelighed,« skriver Jeppe Bruus.

Ifølge ham følger skatteopkrævningen dog lovens hensigt, uagtet at såkaldt negativ PAL-skat ikke forrentes af staten.

»Men dette er ens for alle pensionsinstitutter og pensionsopsparere, og det var en del af den lovgivning, der blev vedtaget i 2007. Det har hele tiden været forudsat i reglerne, og dermed betaler danskerne ikke PAL-skat efter andre regler, end hvad der er tilsigtet,« skriver Jeppe Bruus.

Hvis branchens ønske efterkommes, er konsekvensen, at der ikke længere er en særlig fordel for de kunder, der opgiver deres ydelsesgarantier i forbindelse med omvalg.

»Den forrentning, som branchen efterspørger nu, vil hæmme incitamentet til at foretage omtegning. Derudover vil en forrentning af negativ skat på dette område nødvendiggøre grundige overvejelser om tilsvarende regler for fremførte underskud på personskatte- og selskabsskatteområdet,« skriver Jeppe Bruus.