Ny stresspolitik har brudt tabuet om trivsel blandt ansatte på byggeplads

Mads Melchiorsen er byggeleder hos entreprenørvirksomheden Adserballe & Knudsen og er i dag tilbage på arbejde efter cirka tre måneders sygemelding.

Han fik tre sammenbrud inden for få uger, hvoraf hans leder var til stede ved det ene.

Umiddelbart efter blev Mads Melchiorsen indkaldt til en trivselssamtale, hvor han fik besked på, at han skulle hjem og have ro. En psykolog konstaterede ren stressbelastning.

»Dagen efter jeg blev sygemeldt, som var midt i en periode med mange arbejdsopgaver, blev opgaverne uddelegeret. Jeg fik besked på at viderestille min telefon direkte til telefonsvarer og henvise til en kollega – efter aftale med min leder. Det samme med mail,« forklarer han og uddyber:

»I starten havde jeg dårlig samvittighed over for mine kolleger, men beskeden var: ”Det er ikke dit problem, det er vores problem – vi løser det”. Der følte jeg, at der også blevet taget hånd om mine kolleger,« siger Mads Melchiorsen.

I dag er han tilbage på nedsat tid og arbejder tre timer tre dage om ugen. Han råder selv over dage og tidspunkter, så hvis der er behov for en time ekstra om formiddagen til at få ro på systemet, så tager han den time, forklarer byggelederen.

Ingen mails efter kl. 17

Adserballe & Knudsen blev for ganske nylig tildelt Arbejdsmiljøprisen 2019 i kategorien ”Psykisk arbejdsmiljø”. Ifølge Arbejdsmiljørådet, der uddeler prisen, skyldes det, at virksomheden har forbedret det psykiske arbejdsmiljø og nedsat stressbelastningen hos virksomhedens medarbejdere markant ved at indføre en ny stresspolitik.

Det økonomiske opsving har betydet, at mange entreprenørvirksomheder og byggepladser har fået flere projekter, og selv om det fører til økonomisk vækst, kan det også medføre søvnløshed, hjertebanken og stress hos medarbejderne.

Det oplevede de hos Adserballe & Knudsen, og derfor satte de aktivt ind ved at indføre en ny stresspolitik. Det forklarer virksomhedens HR- og udviklingskonsulent, Dianna Hansen.

»Vi kunne i resultatet af vores APV (arbejdspladsvurdering, red.) fra 2015 se, at der var et pres på medarbejderne, der ikke blev talt åbent om. Vi besluttede at gøre noget ved det, fordi det er vigtigt for os, at vores medarbejdere trives bedst muligt i en travl hverdag med pres fra mange sider,« siger hun.

Helt konkret nedsatte Adserballe & Knudsen et stressudvalg, som arbejdede videre med resultaterne fra APV’en. For at skabe bedre balance mellem arbejde og fritid udarbejdede virksomheden endvidere en mail- og sms-politik, som anviser, at man ikke forstyrrer sine kolleger med mails og sms’er før kl. 7 og efter kl. 17 alle arbejdsdage.

»Hvis man vælger at bruge en ledig stund en aften på en mail, bør man derfor indstille den til først at blive afsendt den efterfølgende dag efter kl. 7. Mailpolitikken er beskrevet i den samlede politik for stresshåndtering, som også beskriver, hvordan vi griber det an, når en medarbejder bliver stressbelastet – for det kan vi desværre ikke forhindre vil ske,« pointerer Dianna Hansen.

Taler åbent om stress

Hun forklarer, at det ikke har været vanskeligt at bryde tabuet om stress, og medarbejderne har taget rigtig godt imod de tiltag, man har lavet.

»De medarbejdere, som er blevet sluset langsomt ind efter et sygdomsforløb, har givet udtryk for, at processen har været god. Og vores ledere er glade for at have et redskab, som støtter op om et ensartet forløb, hvor mange af deres spørgsmål er besvaret på forhånd,« siger HR- og udviklingskonsulenten.

Virksomhedens seneste APV viser, at 80 pct. af medarbejderne har læst stresspolitikken, og ifølge Dianna Hansen kan man mærke, at der bliver talt åbent om de ting, som skaber stressende situationer i hverdagen.

»Det være sig både arbejdsmæssigt, familiemæssigt og andet, som skaber en ubalance. Medarbejdernes arbejdsliv er jo styret af projekter, hvilket vil sige, at arbejdsmæssigt pres og højt tempo rammer i perioder, hvor vi skal være ekstra vågne som virksomhed og holde lidt ekstra øje med deres ve og vel. Og så siger vi til dem, at de selv er ansvarlige for at tage sig pusterum i de perioder, hvor presset er mindre,« forklarer hun.

Samtaler med psykolog

Undervejs i sit sygeforløb har Mads Melchiorsen haft en række samtaler med en psykolog, ligesom Dianna Hansen løbende har fulgt op med hyggesamtaler – som byggelederen kalder dem – over telefonen.

»Samtalerne har udelukkende været positive og har handlet om, hvordan det er gået med mig, og hvad jeg har reflekteret over i forhold til at få det bedre og blive rask. Jeg havde fuld mulighed for at komme ind til et møde, holde det hos mig selv eller helt vælge det fra – men jeg kunne godt lide det, netop fordi det var ”hvordan har du det?” fremfor ”hvornår kommer du tilbage?”,« siger Mads Melchiorsen.

Han havde en forløbssamtale med sin leder cirka to måneder efter sygemeldingen, som også tog udgangspunkt i, hvordan han havde det, og han følte ikke noget pres i forhold til at komme tilbage.

»Vi snakkede sammen om, hvordan jeg ville have det med at skulle tage et møde omkring opstart på arbejde. Det virkede som en god idé at tage mødet og mærke mig frem til, hvad jeg følte mig klar til,« siger han.

Ifølge Mads Melchiorsen har det bedste ved forløbet været at føle forbindelsen til sin arbejdsplads og blive bekræftet i, at han er ønsket.

»Det har betydet, at jeg har glædet mig til at komme tilbage – især når man hører om andre medarbejdere i andre virksomheder, der har stået i samme situation, som nærmest bliver cuttet af. Den rådgivning og vejledning, som jeg har fået løbende, både fra psykologen og fra Dianna Hansen, har hjulpet hele vejen igennem. I løbet af min sygemelding har jeg ikke følt mig presset til noget – det eneste pres er, at jeg skal passe på mig selv,« konstaterer han.

Ledelsen skal være et godt eksempel

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har i deres nyeste rapport ”Arbejdsmiljø og Helbred” dokumenteret, at der stadig er rigtig mange mennesker, der bliver psykisk overbelastet på grund af deres arbejde.

Ifølge arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat, June Halvorsen, er det desværre de færreste følgesygdomme af stress, der anerkendes som en erhvervssygdom.

»Vi har eksempler på stressklinikker, der har otte måneders ventetid. Og hvilke konsekvenser har det overordnet set for arbejdsmiljøet? Det er en økonomisk belastning for virksomheden, når der er en ansat, der går ned med stress. For den ansatte kan det blive en økonomisk ruin,« påpeger hun.

June Halvorsen vil ikke forholde sig til Adserballe & Knudsens arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet, men hun nævner, at man i byggebranchen generelt kunne kigge på, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at arbejde på akkord. Helt generelt, tilføjer hun, er det allervigtigste imidlertid at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i fællesskab.

»Stress rammer den enkelte, men skal løses i fællesskab. Virksomhedskulturer er forskellige, og stress skal forebygges og håndteres forskelligt, alt efter hvilke ansatte der er. Men det er altid ledelsen, der skal gå forrest og sætte rammerne, tage ansvaret for arbejdsmiljøet, og så i øvrigt selv være et godt eksempel,« siger June Halvorsen.