Landet for rødhårede, øer og Harry Potter
Skotland har verdens korteste flyrute og største andel af rødhårede. Læs 16 sjove facts om skotterne.
I anledning af den skotske folkeafstemning om selvstændighed fra Storbritannien har vi samlet en række sjove facts om Skotland.
- Skotlands nationaldyr er enhjørningen.
- 13 pct. af den skotske befolkning er rødhårede. Dermed har Skotland en større andel af rødhårede end noget andet land.
- Både fjernsynet, telefonen og pencillinen er opfundet af skotter. Derimod er hverken whiskyen, kilten eller sækkepiben oprindeligt fra Skotland.
- Verdens korteste flyrute forbinder to af Skotlands Orkneyøer, Westray og Papa Westray. Turen tager 74 sekunder.
- Sagnet om Loch Ness-uhyret Nessie går langt tilbage i tiden. Uhyret blev første gang omtalt i det 6. århundrede, hvor uhyret skulle have angrebet en mand, der dog slap med livet i behold.
- Gælisk – ét af Skotlands tre officielle sprog – bliver talt af 1,5 pct. af skotterne.
- De moderne tænkere Adam Smith, James Watt, David Hume og John Stuart Mill var alle skotter.
- 0-0 endte verden første officielle internationale fodboldkamp, som fandt sted i Skotland i 1872 og var mellem Skotland og England.
- Verdensmesterskaberne i elefantpolo blev i 2004 vundet af Skotland foran nationer som Indien, Thailand og Pakistan.
- J.K. Rowling skrev en stor del af ‘Harry Potter og de vises sten’ på caféen Elephant House i Edinburgh.
- Hver 10. nobelpris er gået til personer med skotsk afstamning.
- Edinburgh var den første by i verden med eget brandvæsen (1824).
- Skotland har flere end 790 øer, hvoraf 130 er beboede.
- Smith, Brown, Wilson, Stewart, Thompson, Campbell, Robertson, Anderson, Scott og MacDonald er nogle af de almindeligste skotske efternavne.
- Skotland er hjem for mere end 300 slotte. Det er ca. ét slot pr. 260 km².
- Mary I, som regerede Skotland fra 1542-1567, ejede et af verdens første billardborde.
Kilder: The Telegraph og Eupedia