Fortsæt til indhold
Erhverv

Rekordmange børsnoteringer trods bekymringer

Aldrig før har så mange selskaber fundet vej til børsen i London.

Ritzau Finans

Online-mæglerkæden Zoopla går forrest i rækken af en gruppe på fire virksomheder, der torsdag offentliggjorde ønske om børsnotering i London, hvilket var den travleste dag for offentliggørelse af nye børsnoteringer i London siden 2007.

Der er dog bekymringer for, at markedet har toppet, og investorernes interesse er aftagende, efter detailkæden Fat Face trak planer om børsnotering tilbage på grund af de aktuelle markedsforhold. Det skriver The Telegraph.

- Det er ikke en dårlig ting, at der er en række indikatorer, der viser, at de institutionelle investorer er blevet mere selektive omkring, hvilke børsnoteringer de vil støtte og til hvilken pris, siger David Vaughan, chef for børsnoteringer ved Ernest & Young, til The Telegraph.

Offentliggørelsen af Zooplas samt B&M Bargains', Wizz Airs og River & Mercantile Groups ønske om børsnotering i London kom umiddelbart efter, at Fat Face trak planerne om børsnotering tilbage, mens Saga Group meddelte, at prissætningen af selskabets aktier i forbindelse med børsnoteringen ville ligge i den nedre del af det udmeldte interval.