10 gode tips: Få styr på stifinder
Få endnu større udbytte af Windows Stifinder og dermed af din pc.
1. Åbn Stifinder under fanen Hjem og udvælg en fil. Når du klikker på ikonet “Kopier sti”, vil filens placering blive kopieret til din udklipsholder. Indsæt stien i et tekstdokument, så du kan finde den senere. Sæt derefter stien ind i adresselinjen for at gå direkte til filplaceringen.
2. Har du en SkyDrive-konto, kan du bruge værktøjet ”Tilknyt som drev” og forbinde den til Stifinder. Hent programmet Sky Drive Simple Viewer på http://skydrivesimpleviewer.codeplex.com. Log ind og kopier din WebDAV-adresse øverst. Klik derefter på ”Connect to a website” i bunden, indsæt adressen, og du er tilsluttet.
3. Menuen ”Hurtig adgang” inkluderer ”Tilknyt som drev”. På et netværk kan du bruge det til at vælge mellem mapperne og bruge dem som et drev.
4. Klik på Stifinders fane Hjem og på knappen ”Hurtig adgang”. Herfra kan du fastgøre en mappe til din Startmenu eller tilføje den til dine favoritter.
5. Fanen Hjem indeholder kommandoerne ”Flyt til” og ”Kopiér til”. De er nyttige, fordi de husker hvilke mapper, du senest har haft åbne.
6. Når du åbner et billede, bliver du som standard sendt til Windows 8-appen Billeder, hvilket kan være irriterende. Vælg i stedet for eksempel Paint ved at højreklikke på en fil og vælg Åbn med fra rullemenuen eller klik på ”Åbn” under fanen Hjem.
7. For ikke at miste filer fra kilder, som går offline, vælger du blot filen, du vil bevare. Klik på ”Hurtig adgang” og “Altid tilgængelig offline”.
8. Bruger du en separat oversigt for dine filer, kan du få et alternativ til rulle-menuen “Åbn med”. Find under fanen Hjem ”Rediger”. Herefter vil dit billede åbne i Paint i stedet for Billeder.
9. Gruppen Vælg under fanen Hjem har en særlig nyttig funktion kaldet ”Inverter markeringen”. Du kan med funktionen klikke på en eller to filer, som ikke skal vælges. Vælg derefter resten med et enkelt klik.
10. Under fanen hjem finder du også knappen ”Oversigt”, som giver hurtig adgang til de seneste ændringer i en fil. Har du lavet en fejl og gemt den forkerte udgave, kan du genskabe filen nemt og elegant.