Fortsæt til indhold
Digitalt

Får vi 4K på Blu-ray?

Nu, da 4K-fjernsyn er kommet (forholdsmæssigt) ned i rimeligere priser, mangler vi egentlig kun én ting: 4K-film!

Tor Aavatsmark, Lyd & Billede

Opskalering fra full-HD til 4K er ikke så ringe, men det kan ikke måle sig med den ægte vare: Billeder fra rigtigt 4K-materiale. Og nu ser det ud til, at 4K på Blu-ray kan være på vej!

LÆS OGSÅ: Udstillingsbilleder fra Hi-Fi & Surround

HDTVtest beretter, at tyske Singulus Technologies, som er en af de store producenter af dvd- og Blu-ray-skiver, er på vej til at introducere et 4K BD-format. Dagens BD-skiver er indspillet i op til to lag, imens den nye disk, som skal have en lagerkapacitet på op til 100 GB, vil kunne rumme information i tre lag.

Vi forventer at få mere at vide på CES-messen i Las Vegas til januar, hvor Lyd & Billede naturligvis vil være på plads med daglige rapporter.

LÆS OGSÅ: En stang lyd til fjernsynet fra Denon

Som vi tidligere har fortalt, er der generel nedgang i salget af film på fysiske medier. Men midt i al elendigheden er der det lyspunkt, at Blu-ray-salget fortsætter med at vokse. Det tager vi som et tegn på, at kunderne også i 2013, midt i Netflix/HBO-hysteriet, er parate til at betale for høj kvalitet. Dette har også Sony noteret sig, og kilder fortæller, at Sony sammen med Panasonic er i gang med at udvikle en BD-disk, som kan rumme op mod 300 GB. Fremtiden er tydeligvis blå – og proppet med gigabytes!