Positiv psykologi er ikke en misforståelse

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

• Du må ikke være kritisk.

• I konflikter mellem leder og medarbejder, er det medarbejderen, der ikke er positiv nok.

• De negative følelser er forbudte!

I kølvandet på, at den positive psykologi vinder indpas i både offentlige og private virksomheder, påpeges der i stigende grad problemstillinger, der kan give en modsatrettet effekt af, hvad der ligger positiv psykologi på sinde. Det er derfor centralt at bedømme, i hvilken grad der er belæg for denne kritik.

De tre ovenstående udsagn høres ofte i kritikken af positiv psykologi. De betoner alle, at vi må undgå det negative. Skulle dette høre til kernen i positiv psykologi, er kritikken fuldt ud berettiget.

I det teoretiske grundlag for positiv psykologi viser det sig dog, at dette ikke er tilfældet. Tre foregangspersoner på verdensplan (Fredrickson, Seligman, Knoop) betoner alle vigtigheden af at kunne "deale" med, altså håndtere, ens negative følelser. De bruger det i deres virke, og førstnævnte har endog et afsnit i sin bog om positivitet, der beskriver hvordan.

Et positivt psykologisk svar på de indledende udsagn kunne være:

• Der er til stadighed situationer, hvor den enkelte må forholde sig kritisk. Men vær konstruktiv.

•Lederen, der klandrer sin medarbejder for at skulle tage al modgang med et smil, udøver ikke positiv psykologi.

• De negative følelser er en vigtig del af livet, uden hvilke livet ville blive forfladiget. Håndter dine negative følelser, men dyrk de positive.

Positiv psykologi er en gren inden for psykologien, der fokuserer på processer, som skaber trivsel og vækst for den enkelte i ægteskaber, teams, institutioner m.m. Den rummer teorier, empirisk forskning samt dokumenteret effekt i anvendelse. Positiv psykologi som forskningsområde er ikke en misforståelse.

Men den kan misforstås, både i sin udøvelse og i kritikken af den.