Fortsæt til indhold
Kultur

Fredag og 13 - en uheldig kombination siden Jesu tid

De færreste tror på, at dato og ugedag har betydning for uheld, men dagen i dag er alligevel forbundet med en vis overtro.

SIGNE LUND KRISTENSEN

Flyselskaber som undlader at have flysæder med nummer 13, hoteller der ikke har en 13. etage og hele 12 ”Fredag den 13.”-gyserfilm er beviser på, at der stadig er liv i den gamle myte om fredag den 13.

Så selv om mange af os afskriver fænomenet om fredag den 13., som værende overtro, er vi altså stadig optagede af den sagnomspundne dato.

Fortællingen om den fredag den 13. kan spores tilbage til tiden omkring Anden Verdenskrig.

»Ugedagen fredag og tallet 13 har hver for sig været forbundet med overtro i meget længere tid end myten om fredag den 13. Det er først i nyere tid, at ugedagen og datoen er blevet lagt sammen til at være en særligt frygtindgydende kombination,« siger Anders Christensen, mag.art. i folkloristik Anders Christensen fra Dansk Folkemindesamling.

Fredag og 13

Det første kendte eksempel på ulykke i forbindelse med ugedagen fredag og tallet 13, findes i Det Nye Testamente i fortællingen om Langfredag; Dagen hvor Jesus blev korsfæstet.

Da Jesus ved den sidste nadver sad til bords med sine disciple og indtog sit sidste måltid, var de endvidere 13 til bords.

Det er i øvrigt den fortælling, som formodentligt ligger til grund for den meget udbredte forestilling om, at det bringer ulykke at være 13 til bords.

Overtroen siger nemlig, at én omkring bordet i så fald vil dø inden året er omme.

I den nordiske mytologi findes der et lignende eksempel på det skæbnesvangre ved at sidde 13 til bords, nemlig i fortællingen om guden Balder, som blev slået ihjel af Loke efter at have været en af de 13 guder, der sad til bords i Valhal.

I folkeeventyr er tallet 13 også forbundet med mystik. Det var f.eks. den 13. og uindbudte fe, der dømte Tornerose til at sove i 100 år.

Myten opstod i USA

I dag, fredag den 13. juli, er det tredje gang i år, at der er sammenfald mellem datoen den 13. og ugedagen fredag.

Myten var oprindeligt et amerikansk fænomen, som opstod i efterkrigstiden.

Man kender ikke til nogen konkrete hændelser, der gjorde at datoen pludselig blev forbundet med uheld og ulykker.

I årene lige efter krigen var artikler om amerikansk kultur og livsstil særligt populære, og det er formodentlig ad den vej, at myten om fredag den 13. langsomt blev en integreret del af den danske overtro.

»Det er stadig særligt i den vestlige verden, at myten omkring fredag den 13. eksisterer,« forklarer Anders Christensen.

Flere ulykker fredag den 13.

Tidligere på året forsøgte Codan Forsikring at finde ud af, om der faktisk sker flere ulykker fredag den 13.

Undersøgelsen viste, at der finder omkring 13 pct. flere snuble- og faldskader sted på fredag den 13. sammenlignet med årets øvrige dage.

Danmarks Radios program Detektor fik dog kort tid efter offentliggørelsen af undersøgelsen, bekræftet af Codan, at det altså kun drejede sig om præcis snuble- og faldeskader, og at antallet af alle andre af de undersøgte type skadesanmeldelser fredag den 13. faktisk lå under gennemsnittet.

Så om dagen i dag er særligt skæbnesvanger eller bare en dag ligesom alle andre, må være et spørgsmål om (over)tro.