FDF er folkekirkens hænder

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det betyder, at der i alle FDF's bestyrelser skal sidde en repræsentant for sognets kirke. Dermed har det været slået fast, hvordan vi tænker i vort arbejde. Det udgår fra den lokale kirke og viser derhen. Mange steder i de over 400 FDF-kredse i landet finder der et godt samarbejde sted. På baggrund af, at der nu skal arbejdes med en folkekirkelig styringsreform, kan vi pege på, at det ikke er strukturelle problemer, vi ser for et godt lokalt samarbejde. Når problemer kan opstå, handler det oftest om manglende anerkendelse af det frivillige arbejde, som FDF og de øvrige kirkelige børne- og ungdomsorganisationer udfører. 1/3 blev der overalt i landet holdt møder om det kommende menighedsrådsvalg til november. Et stærkt samarbejde på tværs af det kirkelige landskab stod bag indkaldelsen til møderne, der havde til formål at drøfte, hvordan vi gerne ser, at folkekirken skal forme sig.

Der er aktivitet i sognene

Bagtanken bag dette var at få skabt interesse for at være med i det lokale arbejde ved at stille op til det kommende menighedsrådsvalg, hvor kandidater skal være på plads i september. Jeg var selv ordstyrer ved et af arrangementerne, og hvis deltagerne der kunne tages som test på, hvordan der tænkes tanker rundt i sognene, så står det godt til. Lokalt sidder der masser af gode folk, der arbejder visionært med kirkens fremtid. Desværre må jeg som leder af en stor organisation konstatere, at når det så kommer til konkret handling, så bliver det oftest ved tanken. I mine snart 10 år som leder har jeg aldrig oplevet at blive kontaktet af en kirkelig leder med henblik på FDF's hjælp til at løse en opgave i folkekirken, og jeg har aldrig oplevet, at en lokal FDF-kreds, der var truet på sin eksistens, blev kontaktet af den lokale kirke med tilbud om hjælp.

Envejskommunikation

Det går desværre altid den anden vej med kontakten. Vi hjælper nemlig gerne, og det gør vi også, når det handler om at få fremtidssikret folkekirkens struktur. Vi har viden om det praktiske arbejde med forkyndelse for børn og unge, vi har tradition for at bruge denne viden på tværs i netværk, og sidst, men ikke mindst handlekraft til at få arbejdet gjort. Når nu kirkeministeren skal nedsætte kommissionen, så har han sikkert kigget godt i projekthåndbogen for sådanne øvelser. Hvis ikke, vil jeg gerne minde om, at der ikke bare bør sidde repræsentanter for de kirkelige fløje og faglige organisationer. Håndbogen siger nemlig, at man skal huske at medtage dem, der påvirkes kraftigt af de resultater, man kommer frem til. Hertil hører vi: folkekirkens hænder.

Busk-gudstjeneste

FDF har inden for de seneste årtier blandt andet taget initiativ til flg.: Busk-gudstjenesten med udgivelse af materiale til en gudstjeneste sidste søndag i oktober hvert år, initiativtager til salmebogstillæg og rockgudstjeneste fra 1990 i vores bycenter Rysensteen, og som nu finder sted i Brorsons Kirke. FDF har været drivkraft i dannelsen af Mellemkirkeligt Råd i 1989, start af Dåbsklubben, Samtaleforum for Unge og Kirke, hjemmesiden Det med Gud og sidst Folkekirkens Konfirmandcenter. Hver gang har der skullet bankes døre ind, skabes fremskridt på trods. Det kan gøres bedre. Derfor skal der skabes et samlingspunkt i folkekirken, hvor kirkens hænder deltager. Da Danske Kirkers Råd skulle skabes, fandt man en model, der gav plads for både kirker og organisationer. Det kan vi gøre igen.