Derfor holder vi Store Bededag
Regeringen planlagde at afskaffe Store Bededag, men hvad er det egentlig?
Fjerde fredag efter påske skal der foldes hænder og sendes tanker til de højere magter, men hvad er den "Store Bededag"?
Dagen er - trods regeringens planer om afskaffelse - stadig en officiel dansk helligdag, men var oprindeligt blot én af mange bededage. Idémanden bag var Hans Bagger, biskop i Roskilde fra 1675 til 1693.
I løbet af sine første to år som biskop fik Bagger indført tre faste- og bededage, og den midterste - Store Bededag - blev lovfæstet ved en kongelig forordning den 27. marts 1686.
LÆS MERE: Regeringen vil afskaffe St. Bededag
Overlevede helligdagsreform
På den tid var en række mindre bededage spredt ud over kalenderen, hvor kirkens præster brugte ekstra tid på bøn, og fromme borgere fastede og gjorde bod for deres synder.
Desuden skulle alle afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags "verdslig forfængelighed".
Store Bededag var en af de få helligdage, der overlevede helligdagsreform den 20. oktober 1770, hvor halvdelen af årets dengang 22 helligdage blev afskaffet, blandt andre helligtrekongersdag, 3. juledag, kyndelmisse, Skt. Hans' dag og mortensdag.
Store Bededags oprindelige navn var "ekstraordinær, almindelig bededag", og den blev indvarslet aftenen før med ringning med kirkens største klokke.
Ringningen var signal til, at kroerne skulle lukke, og at der ikke længere måtte drives handel. Derved håbede man, at folk kom rettidigt og ædru i kirke.