Brønderslev-far risikerer at få tæsk

Voldtægtsforbrydere og incestdømte får en ekstra straf af andre indsatte, når de kommer i fængsel.

"Folk, der har begået sædelighedsforbrydelser, og særligt mod børn, har det ganske vanskeligt i fængslerne. Der er en intern hakkeorden, hvor man manifesterer sin status. Øverst har vi rockerne og morderne, og nederst har vi sædelighedsforbrydere," fortæller formand for Kriminalforsorgsforeningen John Hatting til jp.dk.

Ifølge Ekstra Bladet er faderen i Brønderslev-sagen, Harry Antoft Larsen, blevet slået med et vådt håndklæde i arresten i Aalborg, og han må følges på toilettet af fængselsbetjente.

Voldsom stigning

Han er dog langt fra den eneste, som oplever volden i det rå miljø bag tremmerne.

Den nyeste statistik fra Kriminalforsorgen viser, at antallet af trusler og voldssager mellem indsatte er tredoblet. I 2004 var der 107 sager mod 317 sager i 2009. Der findes dog ingen tal for, hvor mange af overfaldene, der går ud over sædelighedsforbryderne.

"Det ville ellers være interessant. Jeg tror faktisk, at der er et stort mørketal, for mange sædelighedsforbrydere tør simpelthen ikke melde det. De er hunderædde for, at det skal gentage sig," fortæller John Hatting.

På bunden af fængslet

Personer, der ligesom faderen i Brønderslev-familien har begået seksuelle overgreb mod egne børn, bliver opfattet som feje af de andre indsatte, fordi der er konsensus om, at man ikke slår på kvinder og børn.

Men det er ikke kun i fængslet, at der enighed om at se ned på sexforbrydere.

"I de seneste 10-15 år har vi udviklet en kultur, hvor sædelighedsforbrydere mobbes offentligt og opfattes som monstre. Der er ingen tolerance over for disse personer, som i første omgang selv har været ofre," siger formanden for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist.

Hænges ud

Nogle steder hænger man advarsler med billeder op i nabolag, hvor der bor en voldtægtsforbryder, ligesom også politikere omtaler sædelighedsforbrydere i meget negative vendinger, siger Bjørn Elmquist.

Ifølge John Hatting er volden, der bliver begået mod sædelighedsforbrydere meget grov og hensynsløs, men fængslerne er så pressede, at forbryderne ofte ikke kan holdes adskilt.

Han mener, at flere separate afdelinger i fængslerne ville hjælpe på problemet.

Fortravlede betjente

Ifølge Bjørn Elmquist betyder nedskæringer på fængselsområdet, at betjentene ikke kan beskytte fangerne.

"De har travlt med at låse døre i og op. De bliver brugt til at sørge for ren og skær opbevaring," siger han.

Derfor kan det for Harry Antoft Larsen være positivt, hvis han bliver idømt en forvaringsdom.

"En fyr som ham kunne med fordel overføres til afsoning i Anstalten ved Herstedvester, hvor han kan få behandling, og hvor klimaet er meget mindre råt end i de lukkede fængsler," siger John Hatting.

Ingen vold på anstalt

Anklageren agter at kræve en forvaringsdom til Harry Antoft Larsen, der har voldtaget, mishandlet, slået og vanrøgtet 10 børn i en årrække.

Der er dog kun 15-20 personer i forvaring, bl.a. Peter Lundin, og langt de fleste voldtægtsforbrydere opholder sig i almindelige fængsler blandt andre fanger.

Nogle af disse vælger imidlertid at gå frivilligt i isolation for at beskytte sig, hvilket er et problem i sig selv, da det er psykisk nedbrydende at sidde i isolation over længere tid.

"Nogle må vælge mellem to onder. Om de vil overfaldes eller bo i isolation," siger John Hatting.

Frustrerede fanger

Løsningen på problemet er ifølge John Hatting kortere straffe, flere adskilte afdelinger og mere fokus på fangernes kompetencer.

"Fangerne er frustrerede. Regeringen har haft større fokus på straf, nultolerance og mere kontrol. Der er mindre plads og mindre fokus på de værktøjer, som, man ved, virker. Undervisning, socialfaglig hjælp og fokus på det, de kan og vil lave bagefter, så man kan få en ordentlig løsladelse," siger han.

LÆS OGSÅ: Børnedirektør rystet over netafstemninger

LÆS OGSÅ: Ekspert: Det var socialfagligt sjusk