Nu kan du beskære buske og træer
På denne årstid, når grenene er uden løv, er det nemmere at bedømme, hvad der skal væk.
Beskæring er en hel videnskab. Mange havemennesker har deres egne metoder. Her drejer det sig ikke mindst om beskæring af frugtbuske og -træer, og om hvad man skal overveje, inden man går i gang.
I virkeligheden er det de færreste træer og buske, der behøver at blive beskåret. I naturen er der jo ingen, der tager hånd om dette - og på trods af det, klarer de sig fint.
Alligevel kan der være mange gode grunde til at beskære. For formens skyld, for at holde størrelsen på det ønskede niveau, for at øge frugtsætningen, fordi dele af træet/busken er syge eller har fået andre skader. En busk kan være blevet for stor og ranglet, så den mangler fylde forneden osv.
Når man har besluttet sig for at beskære, er det under alle omstændigheder vigtigt at gøre det på den rigtige måde. Ellers gør man mere skade end gavn. Et skamskåret træ ser ikke kønt ud - dets proportioner bliver forkerte og er fuldt synlige i alle de mange måneder, hvor løvet ikke camouflerer. Man skal også huske, at når man beskærer, åbner man for angreb af svampesygdomme - og jo større og flere grene, man fjerner, desto mere griber man ind i vækstbetingelserne, og træet/busken skal bruge energi på at hele sårene.
Der er fordele ved at beskære i vinterhalvåret. Det er nemmere at komme til, når der ikke er blade på grenene, og man kan bedre overskue beskæringen, men ofte er det mere skånsomt at vente til om sommeren, hvor sårhelingen er bedre.
Gå ikke amok med saven! Det er vigtigt at bruge rene og skarpe redskaber, når man beskærer. Derved beskadiger man mindst muligt. En god beskærersaks og en grensav er uundværlige. Når man først er i gang, kan man blive helt grebet af beskæringen, men man skal tænke sig om hver gang, man kommer til en ny gren, så man ikke tager mere end højst nødvendigt. Træd gerne et par skridt tilbage med jævne mellemrum og vurder resultatet, før du går videre.
Beskæring af buske
Det ser ikke kønt ud, hvis (pryd)buske får lov til at udvikle sig til ét stort vildnis. De sommerblomstrende kan med fordel udtyndes og beskæres i de tidlige forårsmåneder. Vent derimod med de forårsblomstrende, til blomstringen er forbi. Gå rundt omkring buskene og betragt deres form. Fjern først syge, døde eller knækkede grene. Fjern derpå grene, der vokser på kryds og tværs og foryng buskene ved at save/klippe nogle af de ældste grene af, helt nede ved jorden. Måske skal buskene opstammes let ved at klippe de nederste sidegrene af. Derved bliver der plads til ny underplantning.
Er buskene helt forvoksede, kan man vælge at skære dem radikalt tilbage. Dvs. klippe alle grene af et lille stykke over jorden. Det giver virkelig fornyelse, men man risikerer at miste et års blomstring, hvis det drejer sig om arter, som blomstrer på andet eller tredje års skud.
Gamle frugtbuske
Frugtbuske af slægten Ribes, såsom solbær, stikkelsbær og ribs, har godt af at blive udtyndet af og til. Det giver bedre bærsætning, men de første fire-fem år behøver man ikke røre buskene. Udtynd dem ved at fjerne op til 25 pct. af de ældste grene helt nede ved basis - samt nye, meget spinkle skud. Sats på de sunde, kraftige grene og nye årsskud. Det skulle sikre en god høst.
Når man først er kommet i gang med en årlig udtynding, er det sjældent mere end to-tre grene, der skal fjernes pr. gang. Man kan beskære om efteråret, men selv har jeg gode erfaringer med at gøre det i januar-marts, afhængig af temperatur og vejrlig.
LÆS OGSÅ: Planterne lurer under sneen