99 glemte danske SS-vagter afsløres

En del danske statsborgere var indblandet i systematiske udryddelser af jøder og politiske fanger i de nazistiske koncentrationslejre, hvor de fungerede som SS-vagter.

For første gang dokumenteres det mørke kapitel med bogen ”Fortrængt grusomhed. Danske SS-vagter 1941-45” forfattet af museumsinspektør Dennis Larsen, som går i dybden med flere enkelttilfælde blandt foreløbig 99 personer, hvoraf 43 tilhørte det tyske mindretal.

Kz-lejren Neuengamme nær Hamborg, der lå tættest på Danmark, blev naturligt centrum for beskæftigelsen af danske SS-mænd som kz-vagter.

Flere glemte gerningsmænd trækkes frem af glemselen for deres krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, bl.a. Gustav Alfred Jepsen, der blev henrettet ved hængning den 26. juni 1947, og Carl Friedrich Robert Heide, over hvem der den 2. marts 1950 blev afsagt en såkaldt dødsformodningsdom.

Navnene slettet på tavler

Også Anton Peter Callesen fra Aabenraa - blandt fangerne kaldet ”Stokken” - figurerer i bogen. Han mishandlede dagligt fangerne med stokke, piske, kæppe og hundebid. Han idømtes dødsstraf ved tre instanser, men dødsstraffen blev aldrig eksekveret.

Alle er fra det tyske mindretal, hvis ledelse netop har slettet Gustav Alfred Jepsens og Carl Friedrich Robert Heides navne af mindepladen over faldne fra Anden Verdenskrig på bakkedraget Knivsbjerg nord for Aabenraa, der er det tyske samlingssted, en pendant til Skamlingsbanken nord for den gamle Kongeå-grænse.

»Vi har for nylig fundet ud af, at de to personer var dømt for krigsforbrydelser ved engelske militærdomstole,« siger formand for Bund deutscher Nordschleswiger, Hinrich Jürgensen.

»Oprindelig fik vi Rigspolitiet til at gennemgå alle navne, og de fandt intet belastende ved de to pågældende, så vi har handlet i god tro. Efter de nye oplysninger er de blevet slettet.«

Kz-lejr i Hviderusland

»Der opererede langt flere danske SS-vagter i det omfattende koncentrationslejrsystem end de 99 tilfælde, der er gravet frem. Men for de 99 gælder der skudsikre beviser,« noterer Dennis Larsen, der generelt er mødt med protester over afsløringerne.

»Under foredrag er jeg konstant blevet spurgt om, hvorfor jeg ripper op i den ømtålelige fortid. Pårørende til de dømte har reageret med breve og mails; venner og bekendte har udtrykt vrede og frustration, men jeg dømmer ingen af de implicerede. Jeg fortæller deres historie, fordi den er vigtig for at forstå det uhyggelige nazistiske regime.

Dét, der skete under Anden Verdenskrig, fik jo indflydelse på nutidens politik og demokrati,« siger Dennis Larsen, der sammen med kollegaen Therkel Stræde er i gang med undersøgelser af danske SS-vagter i en kz-lejr i Hviderusland, hvor der tilsvarende udvistes barbarisk adfærd af besættelsestropperne og deres håndlangere.

»Ligene vælter ud af skabene, men vi er slet ikke færdige med vores efterforskning.«

Nye oplysninger i arkiver

Dennis Larsen, til daglig ansat på Frøslevlejrens Museum under Nationalmuseet, har konsulteret retsdokumenter i udenlandske og danske arkiver, der ikke tidligere har været brugt eller undersøgt.

Under sit specialearbejde ved Syddansk Universitet var Dennis Larsen på studietur i Polen, hvor man bl.a. besøgte alle udryddelseslejrene. Efter hjemkomsten stødte han på danske navne, hvilket gjorde ham nysgerrig.

Først fandt han fire, senere dukkede der flere op, og med bistand fra forskningsleder, arkivar, dr. phil. Hans Schultz Hansen fik Dennis Larsen hold på oplysningerne. Den aktuelle bog er således en udløber af arbejdet med specialet.

I den fastslås, at af de 99 dømte danske kz-vagter var den yngste i befrielsesåret 1945 20 år, den ældste 61. Gennemsnitsalderen var på 37 år. Til sammenligning havde de danske frivillige i Frikorps Danmark en gennemsnitsalder på 25 år for menige og 33 år for officerer.

»Gennemsnitsalderen for danske kz-vagter var altså høj. Det taler for et højt niveau af ideologisk motivation blandt dem.

Ole Høst og Ole Wivel

At unge mænd, der tilhørte det danske højreekstremistiske miljø eller det tyske mindretal, kunne komme under pres fra kammerater og det øvrige miljø for at vise i handling, at de mente, hvad de gik og sagde og var parat til at gøre en aktiv indsats for Tysklands ”skæbnekamp”, kan også iagttages i den kreds, som kunstmaleren Ole Høst og digteren Ole Wivel indgik i,« påpeger Dennis Larsen.

Han konkluderer, at de kz-vagter, der tilhørte det tyske mindretal, i gennemsnit fik lavere straffe end de etnisk danske vagtmænd.

»Men der er ingen holdepunkter for, at de etnisk tyske kz-vagter opførte sig mindre brutalt eller begik færre eller mindre grove forbrydelser i lejrene end de danske.

Tværtimod kom de allergroveste forbrydelser fra mindretallet, så retsvæsenet i de første efterkrigsår viste en vis forståelse for, at danskere af tysk etnicitet havde taget parti for Tyskland og gav dem en vis rabat ved strafudmålingen,« slutter Dennis Larsen.