Udblik: Død over Bubber

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Et amerikansk forskerhold fra J. Craig Venter Institute i USA har skabt kunstigt liv. Det er ganske vist kun bakterieceller, og dele af cellerne af stadig ”naturlige”, men gennembruddet er alligevel til at tage og føle på: Efter alle disse års drømme og længsler kan mennesket nu omsider skabe kunstigt liv.

Kynikere vil indvende, at det har Bubber gjort længe. Siden han for omtrent 90 år siden sad i et badekar på Kanal 2's Morgenflimmer med klapbukser og omvendt kasket, har Niels Christian Meyer - thi det er hans navn, og det vender jeg tilbage til om lidt - i hvert fald bygget på noget, der med en smule god vilje kan kvalificere til at fortjene betegnelsen ”kunstigt liv”. Og jeg erkender, at jeg er personligt involveret i dette kunstige liv.

Rar men kunstig

Jeg kender ikke Bubber på dén måde, men jeg arbejder i de samme miljøer som han, og jeg har mødt ham flere gange, og hver gang har han været rar og venlig og Bubber-agtig. Det er vigtigt. Bubber er ikke ond. Slet ikke. Han er bare kunstig.

Jeg var på vej fra arbejde engang i januar, da Bubber ringede til mig. Jeg blev overrasket - men glædeligt overrasket, for jeg holder så meget af uventede drejninger i hverdagen, og Bubber sagde noget i retning af: »Hej, det er Bubber«, og jeg sagde: »Hej Bubber!«, og Bubber sagde: »Hej!«. Og så blev der lidt stille, og så spurgte jeg ham, hvordan det gik, og det gik godt, og så var det jo ligesom Bubbers tur til at sige noget, fordi han jo var ham, der havde ringet, og så sagde Bubber, at han ringede på vegne af ugebladet Se og Hør for at høre, om det var sandt, at jeg havde fået mig en ny kæreste?

Og så blev jeg sur. Se og Hør havde gennem længere tid haft en fast og snedig fotografvagt posteret ved min bopæl for at være i stand til at dokumentere samme nye kæreste, så mit forhold til den dunkle ende af den fjerde statsmagt var i forvejen ret anstrengt. Og det var jo ikke, fordi jeg skammede mig over min kæreste. Tværtimod. Hun hedder Karin Prehst Utoft, og jeg elsker hende ubetinget. Men det ragede bare ikke Se og Hør, plus jeg hader, når nogen ligger på lur. Så jeg sagde til Bubber, at han skulle holde op, og så afsluttede jeg samtalen.

Følte mig ganske slimet

Og så sad jeg der i min bil i busbanen på Christianshavns Torv og følte mig ganske slimet. Fordi Bubber mere end nogen anden i dette land burde vide, hvad han havde stukket fingrene i.

Jeg kan muligvis forstå, at en fotograf affinder sig med at sidde på lur uden for et hus for at fotografere en eller anden kæreste, som ikke har lyst til at blive fotograferet. Det er ikke det fedeste job i universet, men det er trods alt marginalt sjovere end at rense tarme på et vestjysk slagteri. Og væsentligt bedre aflønnet. Men Bubber. Han burde om nogen kende til modviljen mod at lade sladderhundene få poterne ind i privatlivets mere hemmelige afkroge.

Så jeg trykkede på hans nummer og skældte ham ud, og han lagde sig straks ned og sagde, at han var frygtelig ked af det, og at det var godt, at nogen satte grænser, for det var lige præcis det, det hele handlede om. Og jeg sagde, at jeg ikke ville være med i hans program, og Bubber sagde, at det skulle jeg sørme heller ikke være, og det var fint. Indtil programmerne kom, og jeg var med alligevel. Jeg var ligefrem med i reklamerne for programmerne, og det eneste, de havde fjernet, var min stemme. Resten var med.

Bøfreklame

Og jeg er stadig sur. Det er derfor, jeg undskylder. Jeg er personligt involveret i dette kunstige liv, som Danmarks fjernseere har lært at kende og elske under navnet Bubber. I virkeligheden hedder han Niels Christian Meyer og er 45 år gammel.

Han er ikke født med en guldske i munden. Men den lå i bestikskuffen. Og han begyndte i et badekar, forsatte på TV 2 i underholdningskoncepter primært rettet mod børn og blev i 2001 endda kanalens børne- og ungdomsredaktør, indtil han tre år senere mistede jobbet igen på grund af en reklame for Jensens Bøfhus, som han var kommet til at være med i. Så kom den festlige tid med B.S. Christiansen nede i Afrika, og senest har han medvirket i serien Danmark ifølge Bubber, produceret af genierne fra Eyeworks, et hollandsk-baseret tv-selskab med kontorer i 16 lande.

Eyeworks er en slags Endemol-jam og har bl.a. skabt reality-formatet Obese - programserien på det amerikanske ABC om ekstremt fede mennesker, som konkurrerer om at tabe halvdelen af deres kropsvægt på 12 måneder. Men i Danmark satser de på kvæg ræs med de semikendte ovre på TV 2 Zulu - og så Danmark ifølge Bubber, som er et unikt dansk koncept. Det er noget med at prøve sig selv af og finde grænserne for det normale. Nej. Det er noget med, at Bubber prøver sig selv af og finder sin grænse. Nej. Det er bare noget om Bubber.

Bedemand Bubber

Jeg har lige set Bubber lege bedemand ovre i Nordjylland et sted, hvor det meste var ret ligegyldigt og overflødigt. Undtagen Bubbers følelser, som fyldte det meste af sendefladen. Og programmets klimaks indtraf, da Bubber rørte en død dame på benene. Men den døde dame var en statist, for det var Bubber, der var spændende. Og han vaskede hænder bagefter. Og så syg ud. Bubber. Og hans Danmark.

Og jeg skrev til Eyeworks og foreslog dem nye programmer med Bubber som nazist og Bubber som børnelokker og Bubber som alt mulig andet, der virkelig kunne afprøve Bubbers grænser. Bare for at se, om der er nogen. Og først svarede de lidt sarkastisk, så blev de sure, og til sidst holdt de helt op med at svare. Og nu kan jeg se, at Bubber den 3. juni skal hjælpe en spastiker med at stikke dilleren op i en prostitueret kvinde. ”Dilleren” er Bubbers egen formulering. Og dét havde ikke engang jeg kunnet finde på.

Så hvad pokker er jeg sur over?

Hykleriet primært. Bubber og hans tv-selskab lader, som om de er interesserede i de mennesker, de putter i fjernsynet. Men i virkeligheden er de kun interesserede i Bubbers reaktioner på diverse afvigere, levende såvel som døde. Og Bubber er personificeringen af normaliteten, hvorfor disse afvigere kun bliver mere afvigende af at spejle sig i Bubber. Og således kan Danmark ånde lettet op, thi alting er, som det skal være. De sære er sære - og heldigvis langt væk. Og vi andre er normale. Ligesom Bubber.

Giv Bubber fred

Fucking Bubber. Som jo ligesom alle andre normale ikke findes. Som ikke ejer skam i livet. Og som burde sættes fri. Til gengæld skal Niels Christian Meyer have en chance. Jeg ved ikke, hvorfor dette menneske engang begyndte at kalde sig selv for Bubber, men jeg hed også Brumle engang, så jeg ved, at den slags sker, og jeg tror helt alvorligt, at det er på tide at give denne kunstige Bubber fred. Du er 45 år nu, Niels Christian, og de første streger omkring mundvigene er begyndt at forme sig. Så slip ham løs, denne mærkeligt normale Bubber-fyr, og lad den ægte Niels Christian blive til. Det vil glæde mig. Jeg vil holde af Niels Christian Meyer.

Og Eyeworks finder nok en anden til at fylde sendefladen. Hvis de er heldige måske endda en, der er overvægtig og mørk i huden og kvinde og lam fra halsen og ned og religiøs fanatiker og død og rig og hjemløs og masochist og glad for heste. Hvad som helst i virkeligheden. Bare det er unormalt.

Så vi andre ikke behøver at være det.

Slip ham løs, denne mærkeligt normale Bubber-fyr, og lad den ægte Niels Christian blive til.«