Verdens største korthus bygget af 218.792 kort
En mand har brugt 44 dage på at bygge sig ind i Guinness Rekordbog.
Ikke færre end 218.792 kom der i brug, da 34-årige Bryan Berg ville i Guinness Rekordbog.
Han byggede en komplet kopi af den kinesiske bygning Macao Resort Hotel.
Huset tog 44 dage at bygge, og der blev brugt 4051 sæt spillekort.
”Jeg håber, at folk kan lære af det her, at hvis du prøver noget nok gange, så bliver du god til det. Alt er muligt,” sagde Bryan Berg til Reuters, da han fik tildelt pladsen i rekordbogen.
Og Bryan Berg har øvet sig længe. Helt nøjagtigt i 26 år, da han lærte korthus-bygningens kunst af sin bedstefar.