Brand i Dyne-Larsens pragtvilla
Milliardæren Lars Larsens pragtvilla i Sejs ved Silkeborg blev onsdag aften hærget af brand.
Der udbrød brand i dynekonges stuer kort før kl. 19 i aftes.
"Der er ingen brandskader, men alt i huset er røget til," konstaterer indehaverne af Jysk, Lars Larsen, over for den lokale netavis Mja.dk under Midtjyllands Avis.
Ingen personer kom noget til under branden, der med assistance fra det lokale brandvæsen hurtigt kom under kontrol. Men der skete altså en del røgskader i pragtboligen, som familien Larsen har erhvervet for årtier siden.
Indsatsleder Morten Corneliusen fra Silkeborg Brand & Redning fortæller til Mja.dk, at der i løbet af onsdagen blev brændt tagpap på et terrassetag ved en vindueskonstruktion, og at det sandsynligvis er årsagen til branden.
Håber på hjemlig jul
Lars Larsens villa ligger på en af landets dyreste adresser med frit udsyn over Silkeborg-søerne.
Dyne-Larsen selv håber, at det kan lade sig gøre at holde jul for familien hjemme i villaen efter en hastig rengøring og renovering, skriver Midtjyllands Avis, Mja.dk