Kamel til salg

PUSHKAR

Man skal kun køre få timer i tog ud af Indiens hovedstad New Delhi, før man møder en helt ny verden.

Klokken er fem om morgenen, og kort inden jeg ruller øjenlågene ned, ser jeg byens nyrige kvarterer glide forbi uden for vinduet. Penthouselejligheder, softwarevirksomheder og verdens førende multinationale selskaber – alle håndfaste tegn på et nyt Indien på vej op i den øverste klasse, økonomisk og politisk.

Få timer senere vågner jeg, ved at en dyb stemme brøler »CHAI, CHAI, CHAI!« og så er dagens første kop te serveret.

Og udenfor er der pludselig en helt anden verden.

Husene er mindre, alle i gule sten, vejbelægningen består af finkornet sand, og de lokale køretøjer ser mildt sagt mærkelige ud: De vugger sært af sted, er tre-fire meter høje, har store buler på taget og en gullig-brun farve, der matcher omgivelserne.

Den sidste søvn gnides ud af øjnene, og jo, den er god nok.

Køretøjerne er kameler, og jeg er på vej ud i ørkenen i den nordvestlige delstat Rajasthan. En ny verden åbner sig, et nyt eventyr begynder.

Rejsens mål er et af subkontinentets vigtigste pilgrimssteder, nemlig den lille by Pushkar, der ligger i en smuk dal omfavnet af den knastørre Thar-ørkens golde bakker. Her løber verdens største kamelmarked af stabelen, den årlige Pushkar Camel Fair, som afvikles ved fuldmåne i slutningen af november.

For en uge bliver indbyggertallet på 15.000 forøget med flere hundrede tusinder sadhus (hellige mænd) på pilgrimsfærd, stammefolk, kamelhandlere, klassiske rajasthani-musikere, dansere, kunsthåndværkere, handelsfolk, turister og ikke mindst de 20.000 kameler og andre kreaturer, der vandrer rastløst rundt i oceanerne af gult sand.

Hvis man tager stemningen fra Roskilde Dyrskue og festivalen samme sted, tilsætter et ordentligt drys kulturel krydderiblanding fra Indiens store smeltedigel og blander det hele op med Rajasthans farverige folklore og ørkenlandskab, så nærmer vi os den opskrift, Pushkars kamelmarked er lavet efter.

Handel og helligdomme

De store karavaner drager til Pushkar af to grunde. Dels for at handle, dels for at besøge byens helligdomme, Brahman-templet og den hellige sø.

Ifølge myten blev Pushkar til, da Brahman, guden for ”det skabende”, lod et blad fra en lotusblomst falde, hvorefter søen, der glimter som en perle i sandet, opstod. Lotusblomsten kan som bekendt vokse under de mest umulige forhold, og livet i Pushkar har da også taget til.

For 500 år siden gjorde handelen sit indtog under fuldmånens religiøse højtid. Nomaderne begyndte at handle med kreaturer efter de rituelle badninger, og i dag tiltrækker byen også Indiens nye generation af hippieturister, der dog ofte ynder at snakke mest med hinanden – og til tider sig selv – over en kop chai på gadehjørnerne.

Nogle kan bruge uger på at hænge ud her og dyrke hippieturismen, for andre er to-tre dage nok. Under alle omstændigheder er byen et besøg værd som første stop på et ørkeneventyr i Rajasthan. For det er stadig et usædvanlig smukt område, hvor livet omkring søen og templerne skaber en hel speciel stemning.

Når man har siddet på trapperne, der fører ned i søen, og observeret hinduernes dybe hengivelse til guderne, kan man begive sig hen på markedspladsen lige uden for byen. Her er der mulighed for at opleve store dele af stammefolkenes og nomadernes levevis.

Uundværligt skib i ørkene

Når man rejser rundt i Indien, vil man opleve de store forskelle og kontraster, som verdens største demokrati med over en milliard indbyggere, rummer: klimamæssigt, kulturelt, religiøst og økonomisk.

Det nordvestlige Rajasthan er også noget for sig selv. Delstaten er et af Indiens mest tilbagestående områder, der er stærkt afhængig af landbruget og udfaldet af årets høst. Her fungerer kamelen som en afgørende livsnerve på niveau med ”den hellige ko”. Kamelen trækker ploven og er det uundværlige skib, som fragter nomadernes afgrøder rundt i ørkenen.

Derfor er kamelmarkedet også et alvorligt anliggende, for det gælder om at gøre en god investering, der kan sikre brød på bordet for resten af året.

Mens kvinderne i de farvestrålende smukke saris, den indiske kvindedragt, tænder op under gryderne i sandet med tørret kamelafføring, går mændene på kameljagt i aftenskumringen. Næsten alle er iklædt den traditionelle lyse dragt og bærer kæmpe turbaner i hidsige farver fra orange over neongrøn og pink a la candyfloss. Ren Rajasthan, hele farvepaletten er i brug.

Lav kamelpris

På markedspladsen foregår al handel under meget lyssky forhold. Mange handlere lurer på hinandens kameler på afstand, men når de sætter sig på hug og diskuterer stille, mens der ryges beedies, små, håndrullede cigaretter, kan man se, at det er alvor.

Mens det i Danmark er kutyme at give håndslag, så har de lokale også her en indforstået måde at slutte en handel på. Først folder man et tørklæde ud, hvorunder hænderne mødes, og så begynder man at knipse i hinandens håndflader for at sige ”tak for en god handel”.

Da jeg møder fire nomader fra den såkaldte raikakaste, der lever af at avle kameler, så har de ingen gode handler at knipse af.

Via en oversætter – få af kamelhandlerne kan engelsk – beretter de, at prisen for en kamel, der normalt ligger fra 5.000 til 50.000 rupees (650 til 6.500 kroner), er ringe i år. Forklaringen er, at der er faldet for lidt monsunregn. Modsat de alt for store mængder i sommer, som skabte katastrofale oversvømmelser i øvrige dele af Indien og regionen.

For de fire nomader – og de øvrige tusinder på kamelfestivalen – har monsunens uheldigt fordelte nedbør alvorlige konsekvenser. Det betyder nemlig et mindre høstudbytte, og derfor må der spares på de daglige syv kilo foder, som en kamel skal have for at være stærk nok til at udføre det daglige arbejde. Og så falder kamelprisen.

Kamelen er den centrale motor, der holder husholdningen kørende, og får den ikke benzin nok, går det yderligere ned ad bakke. Når de fire nomader ender deres ni måneder lange vandring i ørkenen, hvor de søger handlemuligheder, må de derfor vende hjem og melde familien, at livremmen skal spændes ind.

På safari

Som gæst er det årlige kamelmarked i Pushkar en unik mulighed for at opleve, hvordan nomader – som disse fire – samt den øvrige farvestrålende og meget venligtsindede Rajasthan-befolkning lever. Men Pushkar er bare porten ind til en eventyrlig rejse gennem ørkenen.

Herfra kan man også selv stige på kamelen og tage på guidede safariture. Et godt alternativ til lysterapiens muligheder for at kvikke sindet op.