"Forbrydelsen II" får flot start
Flere end 1,7 mio. havde tændt for DR, da "Forbrydelsen II" blev sendt for første gang søndag aften.
Mange havde tilsyneladende set frem til at følge Sarah Lund på sporet af endnu en drabsmand.
I hvert fald så 1.706.000 mio. med, da Sofie Gråbøls figur modvilligt vendte tilbage til mordefterforskning - denne gang iført rød sweater.
60 pct. så "Forbrydelsen II"
Det svarer til en "share" på 60 pct., hvilket betyder, at 60 pct. af dem, som havde fjernsynet tændt fra 20-21, så "Forbrydelsen II".
Tallet overgår første afsnit af "Forbrydelsen" om mordet på Nanna Birk Larsen, som 1.547.000 så med på i januar 2007.
Og det overgår endda langt det første afsnit af anden sæson af "Forbrydelsen", som rullede over skærmen i efteråret 2007. Her så blot 1.372.000 med.