Ottedobbelt avance på modetøj

Gucci, Prada, Versace og Dior. Mærkevarer, som kan afmagre selv den mest velpolstrede sparegris, og som langt de fleste må nøjes med at drømme om.

Men hvorfor er der så stor forskel på prisen på mærkevaretøjet og alternativerne fra kæder som H&M, Zara og Vero Moda?

Ifølge den norske designer Geir Ivar Nordli er det en blanding af markedsføring og kvalitet, der afgør prisen.

"Materialer, overfladebehandlinger, søm og mønsterkonstruktion er ofte af højere kvalitet hos de europæiske modehuse som Prada og Gucci. De bruger ofte uld fra Prato-området, hvor det er dyrere. Desuden producerer de varerne i Europa, og her koster det mere at sy tøjet end i Asien," siger Geir Ivar Nordli, som er adm.dir. på den norske designskole Esmod, til tb.no.

Selv Prada fnugger

Avisen har haft Geir Ivar Nordli med rundt i Oslos butikker for at teste, om de dyre mærkevarer er af bedre kvalitet end de billige. Designeren konstaterer, at selv en sweater fra Prada fnugger, selv om der er brugt stof med længere fibre end i en sweater fra det spanske lavprismærke Zara.

Zara forklarer til tb.no, at de har et logistiksystem med få led fra producent til butik, og at det er derfor, de kan sælge deres tøj så billigt. Koncernen omsatte for cirka seks milliarder kroner sidste år. Hos Gucci omsatte man for cirka to milliarder kroner.

Hos Gucci ønsker man ikke at svare på spørgsmål om økonomi, men ifølge designskolen Esmod er det normalt, at butikkerne tager tre gange så meget for tøj, som de selv har betalt. Hvis et tørklæde koster 1.200 kroner, har butikken købt det for 400, og det har kostet 133 kr. at fremstille.

I butikker som Zara har produkter, der sælges for 500 kroner, typisk kostet 100 kroner at lave.

Geir Ivar Nordli forklarer, at mærkevarehusene har udgifter, som de billige kæder ikke har.

"Et modeshow kan koste over 8 millioner kroner at producere," siger han.

Læs også: Test: Dumpekarakter til modetøj