Fortsæt til indhold
Indland

Kollapset studievært er gravid

DR's Line Geertsen , der er gravid, har det godt igen efter sit kollaps fredag aften under TV-Avisen.

"Det var en slem forskrækkelse, men jeg har det godt. Der var varmt i studiet, og jeg havde nok ikke fået drukket tilstrækkeligt i dagens løb, og samtidig er jeg gravid. Men heldigvis er alt, som det skal være."

Sådan siger værten på fredagens 21-udsendelse fra TV-Avisen, Line Gertsen, til DR efter at have sundet sig lidt på sit kollaps.

TV-Avisen blev først afbrudt for siden at blive helt aflyst.

Det skete, da Line Gertsen fik et ildebefindende omkring halvvejs inde i nyhedsudsendelsen. DRs brand- og sikkerhedspersonale blev straks tilkaldt for at give værten førstehjælp, og kort tid efter blev hun kørt på hospitalet i ambulance.

Line Geertsen har været vært på TV-Avisen i knap halvandet år. Line Gertsen havde premiere i 18.30'eren mandag den 25. februar 2008.