Fortsæt til indhold
Kultur

Nancy Spungen - sex, drugs & rock'n' roll

Nancy Spungen havde store problemer i det meste af sit korte liv, og endte det med at blive mere eller mindre udstødt i en verden sammensat af sex, drugs & rock'n' roll.

Nancy Soungen, der i 1958 blev født ind i en velfungerende jødisk middelklasse-familie i Philidelphia, havde store mentale og sociale problemer allerede som barn.

Både i hjemmet - i forhold til forældre og søskende - og i skolen i forhold til kammerater viste hun monumental manglende evne til at tilpasse sig i noget socialt mønster. Hun var meget voldelig og destruktiv, og allerede som barn led hun af svære depressioner, og hun var adskillige gange indlagt til behandling - uden at det hjalp på hendes adfærd.

Som blot 17-årig forlod hun familien og flyttede til New York, hvor hun meget hurtigt blev en del af et rock-miljøet, der var overbefolket af unge, der ofte havde samme baggrund og problemer som hende selv, hvorfor hun - måske for første gang i sit unge liv - følte sig respekteret og accepteret nu da hun var blandt ligestillede.

Groupie og narkoman

Hun kom som groupie langt ind i kredsen omkring blandt mange andre Aerosmith, Iggy Pop, David Bowie, The New York Dolls Ramones og Debbie Harry and The Heartbreakers. Ad den vej kom hun ind i et massiv stofmisbrug og for at skaffe penge ernærede hun sig ind imellem som stripper og prostitueret.

Som groupie fulgte hun Debbie Harry and The Heartbreakers på en turné i England og på den måde fik hun kontakt til den rebelske britiske punk-scene, hvor Sex Pistols blev regnet for tidens største.

Mødet med Vicious

Den anarkisme og oprøret mod snart sagt alle autoririteter og traditioner, passede hende - der ikke kendte til grænser - perfekt. Hun søgte i hærdigt at komme ind på frontmanden i bandet, Johnny Rotten, men han afviste hende. I stedet kastede hun sig over Sid Vicious, der - stort lgeså skadet som hende selv - var yderst modtagelig.

Da de mødtes blev der på mange måder indgået en usynlig symbolsk kontrakt mellem, der svært kunne føre til andet end en selvdestruktiv tidlig død.

Sid Vicious var, hvad hun behøvede og hun var, hvad usikre og rodløse Sid Vicious manglede i sit liv. Den tredje faktor i den konstallation hed heroin, og snart var Sid Vicioius lige så afhængig som hende.

Udskud blandt udskud

Nancy Spungen var et udskud blandt udskud og udover Sid Vicious var det vanskeligt at finde blot en person, der havde noget til overs for hende, der ofte blev kaldt Nauseeating Nancy. Dette kan oversætttes til noget retningen af modbydelige, kvalmende eller ækle Nancy...

En række af dem, der kendte hende, er skånsløse i deres eftermæle.

Hun var Titanic

Johnny Lydon - dengang Johnny Rotten og frontmand i Sex Pistols:

"Hun var et meget selvdestruktivt menneske, som var opsat på at trække så mange mennesker som muligt med sig ned. Nancy Spungen var et Titanic, der konstant var på udkig efter et isbjerg. Så stort som muligt."

Hun var afskyelig

Sangeren, musikeren og sangskriveren Chrissie Hynde:

"For at sige det som det er: Dengang ville det ikke have undret mig om han eller en hvilken som helst andet havde slået hende i hjel. Hun var så afskyelig. Når hun begyndte på sin uophørlige hvinen, var hun mere end noget menneske kunne klare."

Psykisk retarderet

Guitaristen Marco Cirroni:

"Hun er det vildeste menneske jeg her mødt. Når jeg tænker tilbage, så er jeg sikker på at hun var psykisk retarderet. Hun elskede, at hun fik gjort Sid til det tegneserie-punkmonster, som medierne hævdede at han var. Jo værre Sid blev jo mere elskede hun ham. Jo mere hun elskede ham jo værre blev han. Det var en ond cirkel, og glem nu ikke stofferne. De er meget vigtige i alt dette."

Dr. Strangelove...

Manager Malcom McLaren:

"Da Nancy kom ind i min forretning var det somom Dr. Strangelove havde sendt en dødelig sygdom til England - og specielt ind i min forretning."

Vicious var en elendig bassist, men hun fik ham til at tro på, at han var en Guds gave til folket, og at resten af bandet bevidst holdt ham nede. I Sex Pistols fik hun meget hurtigt samme forhadte status som Yoko Ono havde i forhold til The Beatles. De øvrige medlemmer af bandet bruge alle kneb for at slippe af med hende, idet de ved selvsyn kunne se, hvorledes Sid Vicious gik mere og mere i stykker.

Modsat fyrede Sid Vicious med sin brændende kærlighed til hende op under hendes lave selvværd.

Bandets manager, Malcom McLaren, søgte ved en lejlighed at bortføre hende med det formål at sætte hende på et fly til New York, men planen mislykkedes og bandt kun de to endnu tættere sammen.

De to kom længere og længere ind i en ikke altid lige lykkelig symbiose, hvor brænstoffet var narkotika.

Voldelige og dødsfikserede

Allerede i London levede de meget voldsomt. De var ofte voldelige overfor hinanden og andre - hvilket gang på gang bragte dem i tabloid-pressen. Alt sammen noget, der var med til at give Sex Pistols den publicity - det image - bandet dybest set havde det udmærket med. Samtidig med volden og den voldsomme livsførelse var de begge dødsfikserede og talte tit om den.

Da tingene var ved at skride seriøst for Sex Pistols blev en USA-turné arrangeret, men allerede da var Sid Vicious dybt afhængig af narko og magtede mindre end nogensinde bas-guitaren. Turnéen udviklede sig så kaotisk, at Sex Pistols blev sprængt.

En "ny" start

Tilbage i London besluttede Nancy Spungen at hun og Sid Vicious måtte tilbage til New York. Hun fik arrangeret en enkelt koncert med Vicious og et ad hoc-band, som hun kaldte Vicious White Kids på Electric Ballroom i London. Det gav tilstrækkelig med penge til en flybillet, og i august 1978 flyttede parret ind på Chelsea.

Fyldt med store planer og fortrøstning, men i virkeligheden tog de fat på sidste voldsomme kapitel af deres storfulde forhold, der fortsat var præget af vold, paranoia og illusioner.

Indtil de sidste dage i Nancy Spungens liv var parret stort set pengeløse og kæmpede en daglig kamp for at skaffe penge til narko, mens forholdet mellem dem blev stadig mere og mere voldeligt.

Den 12. oktober 1978

Den 12. oktober 1978 tidligt om morgenen endte hendes korte barske liv på et badeværelsesgulv på Chelsea Hotel.

Hvem der gjorde end ende på det, er opklaret. Teorierne er mange, men i denne forbindelse kan gengives Nancy Sungens mors - Deborah Spungens - teori.

I sin bog om datteren - "I don't want to live this life" - skriver hun, at hun er overbevist om, at det var Did Vicious, der gjorde det, men at han gjorde det, fordi hun bad ham om det. Hun tog - mener moren - på den måde sit eget liv.

Dødspagt?

Andre teorier går på, at de to havde indgået en pagt om, at de begge skulle dø på samme tid. Denne har fundet næring i, at Sid Vicious i sine sidste måneder gentagne gange beklagede sig over, at han ikke havde levet op til "sin del af aftalen."

Og vi lader Deborah Spungen afslutte med denne artikel, men de tanker, der gik igennem hende, da hun så sin døde datter.

"Smerten var borte fra hendes ansigt. Hun havde ikke mere smerte. Uden den lignede hun et helt andet menneske. Hun var ikke vred mere."