Latterliggørelse
En dejlig søndag morgen med morgenmad og sneen dalende udenfor blev forstyrret af irritation, vrede og dyb frustration, da jeg læste Bertel Haarders kommentar om undervisningsassistenterne i artiklen "Opdrag dog jeres børn" 15/2.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Bertel Haarders bud på undervisningsassistenterne lød på lærerstuderende, pædagoger eller ufaglærte. Pædagoger kunne være et fint bud, hvis ikke BH havde valgt at sammenligne denne profession med studerende og ufaglærte. Da BH dernæst vælger at sige: »og de vil kun koste en tredjedel af en lærerløn«, forekommer det mig endnu mere absurd, at en toppolitiker ikke selv kan høre bundklangen og latterliggørelsen i dette udsagn.
Glemmer BH, at pædagoger er professionelle, uddannede folk, der varetager udvikling og relationer mellem mennesker? Glemmer BH, at pædagoger ikke er ufaglærte, men dybt professionelle folk, som bare ikke får den anerkendelse, som de fortjener?
Denne sammenligning mellem ufaglærte og pædagoger er totalt uhørt. Pædagoger vil kunne varetage jobbet som undervisningsassistenter med mål for det enkelte individ, struktur og formidling, som de er uddannet i. Ville en ufaglært besidde de samme evner? For hvis BH er af den holdning, undergraver han hele pædagoguddannelsens eksistens. En uddannelse, som i forvejen har det svært med færre ansøgere og store besparelser. Men dog stadig en uddannelse, som søsætter folk med stor ekspertise inden for det mellemmenneskelige felt, som skaber grobund for udvikling af børn og voksnes kompetencer, deres selvtillid og ikke mindst for, at de lærer at begå sig i en social hverdag med de krav, som den stiller.
At BH direkte giver udtryk for, at en pædagog kun vil koste en tredjedel af en lærerløn, fortæller tydeligt, at en pædagog ikke får løn som fortjent.