Årets korteste dag

Det er i dag årets korteste dag, og den kommende nat vil være årets længste. Der er vintersolhverv, når Solen kl 20.21 når sin laveste position i år for derefter stille og roligt hver dag at stå en smule højere.

Det indvarsler vinteren på den nordlige halvkugle, men også at dagen længes. Knapt nok mærkbart i begyndelsen, hvor den kun øges 8 minutter indtil nytår. Derefter tager det fart, og i januar længes dagen med yderligere halvanden time.

Dagens længde er ifølge almanakken kun 7 timer på nær 4 minutter. Men det gælder kun for København og steder, der ligger på linie øst eller vest for hovedstaden. Nord for denne bredde er dagen kortere og syd for længere. Selv inden for Danmarks grænser kan forskellen være overraskende stor.

Dagens længde

I Skagen er dagens længde lige knap seks og en halv time. I Gedser tre kvarter længere. Men skagboerne får kompensation senere hen. Fra forårsjævndøgn den 20. marts, hvor dagen er lige lang overalt, vil Skagen have flere lyse timer end andre danskere. Og på årets længste dag er daglængden i Skagen tilsvarende længere end den i dag er kortere.

På årets korteste dag skulle man umiddelbart mene, at vi har årets seneste solopgang og tidligste solnedgang. Men det er ikke tilfældet, og årligt tilbagevendende henvendelser fra læsere viser, at det ikke går upåagtet hen.

Solen fortsætter med at stå senere og senere op en uges tid endnu. Til gengæld er Solen for en uges tid siden begyndt at gå senere og senere ned. Denne mærkværdighed skyldes, at Solen ikke er et perfekt ur og ikke ganske følger vor etablerede klokketid og armbåndsure, hvor der året rundt går nøjagtigt 24 timer fra middag til middag.

En del af året tager Solen lidt mere end 24 timer for at stå samme sted mod syd, og dermed kommer den bagud for vore ure. I resten af året tager den lidt mindre end 24 timer og vinder i forhold til vore ure. Forskellen til vor klokketid kaldes tidsækvationen eller tidsjævningen og kan blive op til 16 minutter. Det sande soldøgn veksler, men vore ure viser middeltiden som et gennemsnit heraf.

Solen skejer ud

En af årsagerne til at Solen skejer ud i forhold til vore ure er, at Jorden ikke bevæger sig med samme hastighed omkring Solen, fordi banen ikke er en cirkel men svagt ellipseformet. Det har den virkning, at der går 186 dage fra forårsjævndøgn til efterårsjævndøgn, men kun 179 dage fra efterårsjævndøgn til forårsjævndøgn. Vi kan derfor glæde os over, at vor vinter på den nordlige halvkugle er kortere og sommeren længere end på den sydlige halvkugle.