Politikadetterne

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Der er al mulig grund til at være skeptisk over for den nye politikadetuddannelse. I løbet af seks måneder skal unge mennesker på helt ned til 18 år lære om blandt andet magtanvendelse, herunder skydning.

Politiet er den eneste myndighed her i landet, som har ret og pligt til i nødvendigt omfang at anvende fysisk magt over for borgerne, og en sådan magt må administreres med megen ansvarlighed.

Efter blot seks måneders uddannelse er disse meget unge mennesker altså skikket til at udøve magt og bruge både knipler, peberspray, håndjern og skydevåben. Det er i sig selv betænkeligt, men i situationen åbenbart nødvendigt.

Som politiet på sin hjemmeside skriver til potentielle ansøgere: »Du får politiets myndighedsbeføjelser og magtmidler, bærer politiets uniform med særlige distinktioner og løser de politiopgaver, som du er uddannet til i forbindelse med grænsekontrol, bevogtning, udsendelse af afviste/udviste og transport af frihedsberøvede. I forhold til grænse- og indrejsekontrol kan du desuden kontrollere køretøjer, personer og dokumenter og varetage lettere sagsbehandling i forbindelse med kontrollerne og transportopgaverne.«

Nu er der imidlertid opstået også en fagretlig komplikation. Det ligger i Moderniseringsstyrelsens plan, at politikadetterne ikke skal være tjenestemænd som de rigtige politibetjente. De skal være overenskomstansat til en løn på omkring 22.000 kr. om måneden, men til forskel fra andre overenskomstansatte skal de ikke have fuld strejkeret.

Det har fået Politiforbundet til at afbryde overenskomstforhandlingerne og varsle blokade mod beskæftigelsen af politikadetterne. De af dem, som er medlemmer af Politiforbundet, bliver holdt økonomisk skadesløse.

Der har i forvejen hersket nogen usikkerhed om, i hvilken grad disse politikadetter er rigtige politibetjente. Det er de ikke. De har politimyndighed inden for afgrænsede områder som bevogtning og befordring af frihedsberøvede personer og altså i den forbindelse myndighed til at udøve magtanvendelse.

Men hvis de vil være rigtige politibetjente, skal de uddanne sig og i den forbindelse få godskrevet den seks måneders uddannelse, som de allerede har.

Det er altså under alle omstændigheder en lidt hybrid størrelse i det samlede billede, men Moderniseringsstyrelsen bringer yderligere forvirring ind i billedet ved på den ene side at nægte dem tjenestemandsansættelse og på den anden side at nægte dem den strejkeret, som ellers tilkommer overenskomstansatte personer.

Her må Moderniseringsstyrelsen vælge, siger Politiforbundet, og der er kun ét alternativ til en overenskomstansættelse med fuld strejkeret, og det er ansættelse i tjenestemandsstillinger. Det er muligt, at Moderniseringsstyrelsen kan have gode grunde til ikke at forpligte sig af tjenestemandsstillinger til meget unge mennesker med en meget kort uddannelse. Men det er i lodret strid med god dansk arbejdsmarkedspolitisk tradition at nægte overenskomstansatte personer strejkeret. Strejkeretten er lige som arbejdsgivernes ret til lockout et helt grundlæggende vilkår for enhver overenskomst. At strejke mod en offentlig myndighed i realiteternes verden langt fra det magtmiddel, som det er over for private arbejdsgivere, er en anden sag, men strejkeretten har om ikke andet en symbolsk og politisk betydning, som ikke bør fratages nogen overenskomstansat faggruppe.