Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Forældre, hold nu op og slip jeres børn fri

Jobsamtaler, uddannelser, festival – forældre kryber ned i soveposen.

Når man skal beskrive den nærmest uendelige omsorg, som forældre udsætter deres børn for, findes der ikke noget bedre dansk ord end det gode gamle ”bjørnetjeneste”. Ordets oprindelige betydning er »en handling, som er velment, men som gør mere skade end gavn«. Med tiden har det dog ændret betydning; mange vil i dag opfatte en bjørnetjeneste som en handling, der er til stor hjælp for nogen.

Når nervøse forældre begynder at klage over, at deres børn ikke får den tiltænkte soveplads på Roskilde Festival, vil de utvivlsomt selv mene, at de gør dem en bjørnetjeneste i den nyere opfattelse af ordet. Andre vil holde på den oprindelige form og hævde, at de betænksomme forældre netop gør mere skade end gavn.

Lad gå, hvis det kun var et par forældre, som besværede sig på Facebook over de trængsler, som deres børn angiveligt udsættes for. Men den debat, som er rejst efter klagerne ved årets Roskilde Festival, står ikke alene. Jævnligt dukker der eksempler op på, at forældre har svært ved at slippe deres børn, og at omsorgen – eller omklamringen, om man vil – fortsætter langt ind i voksenlivet.

Tidligere på året fortalte Anna Thygesen i JP Aarhus, hvordan hun i egenskab af direktør for sit eget brandingbureau jævnligt modtager uopfordrede henvendelser fra mødre, som søger job for deres børn.

»De sender en mail, hvor de beskriver deres (over 18-årige) barns fortræffeligheder, og så spørger de ind til, om jeg ikke har brug for en medarbejder ... når henvendelsen kommer fra en totalt fremmed person, der søger et job på sit barns vegne, så står jeg af,« skrev Anna Thygesen, som opfordrede forældrene til at lade deres børn findes deres egne jobs:

»Det kan de sagtens, og de bliver stærkere mennesker af det,« mente hun.

Da Wilke for et par år siden spurgte danske forældre, om de overbeskytter deres børn, var de selv godt klar over, at den er gal: 56,3 pct. svarede ja til, at de overbeskytter deres børn og viser dem for lidt tillid. Undersøgelsen kom i øvrigt få måneder efter, at Ugebrevet A4 kunne fortælle, at flere virksomheder kunne berette, at forældre ikke alene søger arbejdet på deres børns vegne. De vil også med til ansættelsessamtalen og forhandle om arbejdsvilkårene.

I februar skrev Politiken, at universiteter var nødsaget til at udarbejde informationsguider til forældre, som tilsyneladende så de videregående uddannelser som en fortsættelse af folkeskolen med intromøder og en naturlig forventning om at sidde med ved vejledersamtalerne.

En studiechef fra Copenhagen Business School fortalte, hvordan hun blev kontaktet af forældre til børn, der havde vanskeligheder i gruppearbejdet, og at et stigende antal forældre var begyndt at klage, når deres børn blev afvist på en kandidatuddannelse.

Omsorgen synes endeløs, og man kan med god grund blive bekymret. Først og fremmest for børnene, som ikke får mulighed for selv at tage og føle de knubs, som livet giver, men også for de forældre, for hvem børnene er blevet et projekt, som de tilsyneladende ikke kan slippe.

Tiderne, da børn sad andægtigt ved bordet og fik besked på at holde mund, mens de voksne talte, er længst forbi. Men frem for at være en del af et fællesskab er børnene blevet centrum i deres eget liv. Måske i en grad, så de ovenikøbet finder det naturligt, at mor eller far tager affære, når soveposen er våd, eller når karakteren ikke ligger i top.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen