Når Elbæk vil i gruppearbejde med dronningen, ser det sort ud for Socialdemokratiet

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Mette Frederiksen vil gerne være statsminister. Meningsmålingerne er med hende. Eller rettere sagt: Det er de, hvis Mette Frederiksen kan regne med sine sædvanlige støttepartier. Men spørgsmålet er, om hun kan det?

I denne weekend holder Alternativet landsmøde. Partiets leder, Uffe Elbæk, har udnyttet den opmærksomhed, som er rettet mod ham, til at så tvivl om, hvorvidt han vil pege på Mette Frederiksen som statsminister efter et folketingsvalg.

Helt i pagt med Alternativets alternative måde at arbejde på lægger Uffe Elbæk op til, at dronningen skal indgå i et avanceret gruppearbejde, når Danmarks næste regeringsleder skal udpeges.

»Vi kigger på, hvad der skete i Island med Piratpartiet, hvor ansvaret for regeringsdannelsen skiftede hænder flere gange. Vi skal til at forstå, at dynamikkerne kan se helt anderledes ud, og at vi kan lave nye, meget mere flydende flertal uden om de to blokke,« lød det fra Uffe Elbæk fredag.

Alternativet ser sig selv som et parti, der vil gøre op med de etablerede politiske partier, og som så mange andre politikere greb Elbæk ud efter tv-serien Matadors arketyper for at forklare, hvad han mener:

»De, der føler, at de har retten til et domæne, vil altid blive irriterede, når der åbner en ny købmandsbutik nede ad gaden. Tag Mads Skjern i Matador.«

Ligheden mellem Mads Skjern og Uffe Elbæk skal man vist lede længe efter. Men mens medlemmerne af Alternativet »fylder den smukke hal i Odense med grøn glæde, der vil smitte fra Grenen til Gedser,« som partiet selv formulerer det, kan Mette Frederiksen fundere over, hvordan eller om hun overhovedet kan formulere et regeringsgrundlag, som ”rød blok” kan støtte.

For to uger siden holdt Enhedslisten årsmøde. Den anledning brugte partiets politiske ordfører, Pernille Skipper, til at slå fast, at »Enhedslistens politiske projekt ikke er at gøre Mette Frederiksen til statsminister«.

»Hvis en ny regering med socialdemokraterne i spidsen sætter den grønne omstilling i stå. Hvis der valser en ny Corydon ind med reformer, der markant øger uligheden. Hvis Sass vil bygge australske flygtningelejre, så er det måske på tide, at vi som parti siger: Det bliver med et andet parlamentarisk grundlag end Enhedslisten,« lød det.

Og da Mette Frederiksen for nylig igen fandt sammen med Dansk Folkeparti og saboterede regeringens planer om at hæve pensionsalderen, blev hun mødt med denne salut fra den radikale leder, Morten Østergaard:

»Det er først og fremmest bekymrende for den næste generation.«

Pia Olsen Dyhr, formand for SF, har tidligere krævet, at kontanthjælpsloftet skal afskaffes.

Alt i alt tegner der sig et ustabilt bagland for Mette Frederiksen. Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, gik i byen med den klare besked til Elbæk, at de faktiske forhold i dansk politik er, at enten bliver Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen statsminister efter næste valg.

Det er muligt. Men som landet ligger nu, står begge med et noget broget bagland. Løkke Rasmussen med den banefordel, at han kan holde sammen på tre partier.

Det spørgsmål, som trænger sig på, er, om Mette Frederiksen skal helt ned på knæ over for Kristian Thulesen Dahl, og om DF, hvis vælgere ser sig selv som borgerlige, kan holde til at sige ja?