Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Det værste valg

Intet taler for, at Donald J. Trump bliver USA’s næste præsident, men når historikere ad åre forsker i præsidentvalget 2016, vil han være omdrejningspunktet for deres interesse.

Hvordan kunne en mand, hvis kandidatur fra første færd af mange blev opfattet som en dårlig vittighed, ende med at blive nomineret som Republikanernes præsidentkandidat?

Mere rimeligt vil det være at spørge: Hvordan kunne hele det politiske establishment overse de millioner af vrede, hvide middelklasseamerikanere, der har været med til at bære Donald Trump hele vejen frem til dagens valg?

Da Hillary Clinton i april i fjor bekendtgjorde, at hun stillede op til præsidentvalget, overraskede hun ingen, men hvad hendes støtter havde forventet ville blive en kåring, endte i et meget hårdt og langvarigt opgør med senator Bernie Sanders, der talte til en stor gruppe af demokratiske vælgere, hvis utilfredshed med det bestående – om end med et noget andet politisk udgangspunkt – på mange måder har mindet om den misnøje, som Donald Trump er eksponent for.

De tørre tal siger ganske meget: En faglært amerikansk mand med medianindkomst kan i dag købe det samme for sin løn, som han kunne i 1976.

Nok har der været udsving i de forløbne fire årtier, men essensen er, at den klassiske amerikanske middelklasse ikke har oplevet en reel fremgang i levestandard, men set millioner af arbejdspladser forsvinde til Kina og andre lavtlønslande samtidig med en stadig større automatisering af den produktion, der er blevet tilbage i USA.

Millioner af amerikanere har intet haft at tabe ved at støtte Donald Trump, men tværtimod gennem ham kunnet få luft for deres indestængte vrede. Tillige har de fået en præsidentkandidat, der er imod frihandelsaftaler.

Tilsvarende har millioner af unge følt, at Bernie Sanders har talt deres sag. Generationen, der lever på de sociale medier, føler bl.a., at den voksende ældrebefolkning lægger beslag på stadig flere offentlige ressourcer, hvilket i USA efterlader de unge med udsigten til at skulle stifte stor gæld for at få en videregående uddannelse med efterfølgende ringe jobmuligheder og dermed svækket adgang til at kunne få en sundhedsforsikring med en effektiv dækning.

Set i et internationalt perspektiv er det mest beskæmmende, at Hillary Clinton er stærkt upopulær blandt mange demokrater, mens mange republikanere lægger tilsvarende stor afstand til Donald Trump. Af de 165 millioner amerikanere, der kunne stille op som præsidentkandidater, er det ganske enkelt ufatteligt, at vi står tilbage med de to, som de fleste helst ville være foruden.

Vi har været vidner til en mere end halvandet år lang valgkamp, der har været tankevækkende fattig på substans, men tilsvarende rig på tilsvining af modkandidaten. Faktisk er det ikke muligt at tegne et blot nogenlunde dækkende billede af, hvad USA’s næste præsident reelt vil byde på politisk.

Meningsmålingerne har længe vist, at Hillary Clinton vil vinde præsidentvalget. Hvis det måtte blive udfaldet, bliver udfaldet af valgene til Repræsentanternes Hus og Senatet så meget mere interessant.

I dag har Republikanerne flertal i begge kamre, og måtte det fortsætte i den kommende valgperiode, vil en præsident Clinton II stå med meget svære odds; måske endda et lige så giftigt samarbejdsklima som under præsident Clinton I.

Et valg bør i ethvert demokrati være en festdag, men ingen bør misunde amerikanerne det valg, som de i dag skal træffe.

.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Om temaet

Den 8. november 2016 vælges den næste amerikanske præsident. Jyllands-Posten dækker valgkampen.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her