En sen erkendelse
Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Måske man simpelt hen skulle lade helt almindelig sund fornuft råde lidt mere i dansk politik. Gør det mon en forskel, om en flygtning eller migrant får mere eller mindre i sociale ydelser? Gør det mon en forskel, om sagsbehandlingstiden for familiesammenføringer er kortere eller længere? Gør det mon en forskel, om man kan få en børnecheck og bo uden for asylcentrene? Al tænkelig, almindelig logik tilsiger, at det gør naturligvis en forskel for, hvor man vælger at søge hen.
Nu viser en norsk undersøgelse sørme, at præcis sådan er det. Forskelle i vilkår indebærer forskelle i asylsøgere og migranters adfærdsmønstre. Hvis der alligevel skulle være en lille, nagende tvivl tilbage, kan man egentlig bare lytte til, hvad hovedpersonerne selv har sagt i de seneste ugers flygtningetræk op gennem Europa. De vil ikke til Danmark, fordi ydelserne er beskåret. De vil meget hellere til Sverige, hvor vilkårene er bedre, siger de selv.
Nu kommer den sene erkendelse så fra alle dem, der i de seneste par år har gjort sig morsom over påstande om, at flygtninge i fjerne lande faktisk udmærket kan følge med i dansk indenrigspolitik. Ja, vilkårene betyder noget, hed det i gårsdagens avis. At det skulle tage så lang tid at nå frem til denne selverkendelse siger til gengæld en del om, hvor politiseret ordinær faktahåndtering kan være i den danske debat. Desuden: Selv om ikke alle flygtninge i fjerne lande måtte have helt styr på detaljerne i den danske udlændingepolitik, så har de menneskesmuglere, som de i dyre domme har betalt for at påtage sig opgaven med at gelejde dem frem til Europa, da naturligvis check på alle forhold. Det er simpelt hen derfor, at de er så uundværlige og kan tage sig så godt betalt.
Disse selvfølgeligheder har været heftigt omstridt, ikke mindst i den seneste valgkamp. Mange husker nok et horribelt ”interview” i TV 2 med Venstres næstformand, Kristian Jensen. Nyhedsoplæseren ville ikke finde sig i, at Jensen henviste til bl.a. EU’s grænseorganisation Frontex’ ret klare vurdering af, at asylsøgere i høj grad følger med i de enkelte landes ydelsesniveauer. Løbende er stemmer, der sagde helt det samme – f.eks. bulgarsk Røde Kors’ asylchef, Magdalena Stoyanova – målrettet blevet overhørt, fordi de forstyrrede den politisk korrekte opfattelse af, at udlændingestramninger ikke fører til færre asylsøgere.
Jo, man sidder faktisk i en flygtningelejr i Libanon og følger med i, hvor rammerne for ens fremtidige liv vil være bedst. Jo, den menneskesmugler, man har hyret til opgaven, véd faktisk alt om, hvordan de europæiske landes niveauer ligger i forhold til hinanden. Skiftende socialdemokratiske ordførere (Mette Reissmann, Trine Bramsen) har i årevis været rejsende i at bestride disse kendsgerninger. Først da SR-regeringen lancerede sine egne stramninger, ebbede indsatsen ud. Og nu er alle så ved at være enige om det indlysende.
Kritikere af Venstre-regeringens stramninger har forsøgt at fremstille det, som om situationen i Danmark er helt ekstrem. Sandheden er, at de fleste lande i Europa, såmænd også Tyskland, forsøger sig med præcis de samme virkemidler for at få greb om flygtningesituationen: annoncering i de lande, flygtningene kommer fra, om de stramninger af alle slags, der pågår. Indsatsen skyldes en erkendelse af en anden selvfølgelighed, som hidtil har været lige som omstridt: Antallet af mennesker fra ikkevestlige lande, der kommer hertil, betyder alt for, hvordan integrationen senere lykkes.
Kunne man mon bede om endnu en norsk undersøgelse, der dokumenterer det, alle burde vide i forvejen?