Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Flygtningepres

Om nogen måtte have den opfattelse, at Europa i dag står med et alvorligt flygtningeproblem, er det for intet at regne mod, hvad vi kan forvente i fremtiden.

Tre demografer, der gennem flere årtier har forsket i befolkningsudvikling, leverede i avisen søndag den hidtil kraftigste advarsel om det pres, der venter de europæiske lande – herunder Danmark – i de kommende år »på grund af befolkningsudvikling, borgerkrige, fattigdom og social uro i flere lande i Afrika og Mellemøsten«, som professor emeritus Poul Christian Matthiessen udtrykte det.

Han er en mand, som er værd at lytte til.

Da professor Matthiessen i 1999 offentliggjorde en fremskrivning af indvandringen fra lande, som han under ét tillod sig at betegne som ”ikkevestlige”, ville fordømmelserne ingen ende tage. Han blev kritiseret voldsomt, og at disse indvandrere og deres efterkommere med tiden ville udgøre en voldsom økonomisk belastning for landet, var en oplysning, som man dårligt kunne fremsætte uden samtidig i selvudnævnte politisk korrekte medier at blive beskyldt for racisme og antydningsvis endda fascisme.

Udviklingen siden da har til fulde vist, at Poul Christian Matthiessen er en forsker med en uangribelig integritet.

Desværre druknede hans seneste budskab på en søndag, hvor al opmærksomhed var koncentreret om marchen mod terror i Paris, men netop den dystre baggrund for denne manifestation har sit udgangspunkt i de fremskrivninger, som ingen ville lytte til på tærskelen til et nyt årtusinde.

Vist kommer der reelle flygtninge til Europa, men hovedparten er økonomiske lykkeriddere, der hverken er individuelt forfulgt eller på anden vis udsat for umiddelbar fare. De søger blot at ændre deres lod i livet ved at søge mod det forjættende Europa, hvilket menneskeligt set kan være forståeligt, men som også er udtryk for en hastigt voksende industri, der i stor stil profiterer på at sende i øvrigt selvhjulpne mennesker til lande, hvor de er absolut uønskede.

I dag bor der én milliard mennesker i Afrika. Om bare 15 år vil tallet være vokset til halvanden milliard og i 2050 yderligere til 2,5 milliarder. Selv de største fornægtere må kunne se, i hvilken retning flygtningepresset vil bevæge sig.

Den almindelige europæer skelner ikke mellem konventionsflygtninge, økonomiske flygtninge, indvandrere eller andre, men ser alene på konsekvenserne og omkostningerne. Reaktionen kan med stigende styrke ses ved hvert eneste valg i de europæiske lande, og hvis der fra politisk hold i Europa ikke gribes ind og sættes en effektiv stopper for flygtningeindustrien, vil kontinentet bevæge sig i en ildevarslende retning, hvor de politiske yderfløje og populistiske partier vil vinde endnu mere frem, end det allerede er tilfældet.

Terrorhandlingerne i Paris skubber i samme retning.

FN’s Flygtningekonvention fra 1951 er som flere andre konventioner hjælpeløst forældet i forhold til den aktuelle og kommende udvikling, men desværre synes ingen at have modet til at kræve en genforhandling.

Derfor kan, som det skete i Sverige for nylig, et dusin personer ankomme med privatjet og søge asyl og forvente en så langvarig sagsbehandling, at det i sig selv gør det meget vanskeligt at udvise dem af landet, selv om deres anmodning måtte vise sig at være grundløs.

Med sine absurd lukrative overførselsindkomster er Danmark mere sårbar end de fleste andre lande, og det tegner skræmmende perspektiver for de kommende år.

.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen