Zelenskyjs politiske zigzag er en belastning for det tapre Ukraine

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

De er tilbage på gaderne i Kyiv og andre byer i Ukraine: aktivister med papskilte, som protesterer mod magtmisbrug, korruption og dårlig regeringsførelse i toppen af landets politiske system.

Den udløsende faktor i protesterne, der for alvor begyndte onsdag, er præsident Volodymyr Zelenskyjs beslutning om at fyre sin regering under premierminister Julia Svyrydenko.

I hendes sted har parlamentet i Kyiv nu udnævnt landets fhv. energiminister Serhij Koretskyj. Han bliver den femte premierminister under Zelenskyj siden dennes valgsejr i foråret 2019.

Det har vakt særlig kritik, at Zelenskyj som en del af rokaden har afskediget sin forsvarsminister, den blot 35-årige Mykhailo Fedorov. Han ses af iagttagere med indsigt i ukrainsk politik som en figur, der har forsøgt at sejle op mod den omfattende korruption i landets militær og forsvarsindustri. Fedorov har samtidig spillet en væsentlig rolle i den bølge af digital innovation, der har givet ukrainerne nye muligheder i bl.a. luftkrigen mod Rusland.

Det er netop disse forhold – som ikke nødvendigvis er populære i oldboysnetværket omkring Zelenskyj – der kan have fældet Fedorov efter blot seks måneder i jobbet. Fedorov er den syvende forsvarsminister, som Zelenskyj har fyret. Der er lagt op til, at den populære minister afløses af et medlem af den gamle garde i Kyiv, den hidtidige indenrigsminister Ihor Klymenko.

Det er ikke første gang, Zelenskyj har afskediget populære skikkelser, som var på kant med det politiske etablissement. Mest spektakulært skete det, da han i 2024 fyrede den tidligere forsvarschef Valerij Zaluzjnyj og skibede ham af til London som ambassadør, formentlig fordi præsidenten frygtede politisk konkurrence fra Zaluzjnyjs side.

Zelenskyjs ageren i disse situationer står i mærkbar kontrast til omsorgen for figurer fra hans eget netværk. Præsidenten strittede imod i månedsvis, inden han sidste år afskedigede sin mangeårige stabschef og personlige ven Andrij Jermak, der er under mistanke for korruption.

Zelenskyjs holdning til den indgroede korruption i det ukrainske system lader i det hele taget en del tilbage at ønske. I sommeren 2025 forsøgte Zelenskyj således at klippe kløerne på det apparat til bekæmpelse af korruption, som med møje og besvær er stablet på benene gennem en årrække, bl.a. takket være betydeligt vestligt pres.

Det udløste i disse dage for præcis et år siden omfattende protester, der tvang parlament og regering til at slå bak.

Alt dette understreger, at Zelenskyj politisk er en mere sammensat skikkelse, end han ofte fremstilles som.

Som modig og beslutsom frontløber for Ukraines modstand mod Rusland gennem snart fire et halvt års krig har han indskrevet sig i moderne europæisk historie. Af samme grund nyder han trods alle sine svinkærinder fortsat betydelig opbakning blandt ukrainerne – ca. 60 pct. i den seneste måling.

Men som aktør i et system plaget af korruption og klikevæsen har han flere gange demonstreret sine svagheder – og de bliver ikke mindre, jo længere han sidder ud over den periode, han blev valgt til i 2019.

Der skulle have været afholdt valg tilbage i 2024, men den russiske aggression, der har drevet mange millioner på flugt og dag efter dag terroriserer den ukrainske civilbefolkning, har umuliggjort dette.

Når der på et tidspunkt opnås en våbenhvile – og det kan desværre vare en rum tid – må det være en absolut topprioritet at få gennemført de parlaments- og præsidentvalg, der kan få luften renset i Kyiv.

Indtil da er de mange stolte og modige ukrainere med papskiltene det bedste værn mod magtfuldkommenhed og officiel korruption.