Hvorfor hedder café latte ikke bare kaffe med mælk?

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Selv om det kan være svært at sige caffè latte (udtales tydeligt med t og ikke d), så har det italienske udtryk for varm mælk med kaffe dog vundet så meget indpas, at det vil forekomme direkte komisk at bede om mælkekaffe. Og sådan er det med sproget. Nye ting og nye vaner kommer ofte til sammen med nye ord, som kommer til at indgå i dansk. Pizza og pasta. Udtryk inden for bankvæsen stammer også fra italiensk. Konto for eksempel. Og siger man kusine, har man lånt et ord fra fransk.

Skal man være på nogenlunde sikker dansk grund, så er far, mor, ko, mand, hane og mus gode bud på ord, som ikke har forandret sig gennem generationer. Så hvorfor egentlig opfinde danske ord for de engelske udtryk, som angiveligt i stigende grad er begyndt at optræde i sproget?

Modsat islændinge, som omhyggeligt værner om deres sprog og har fundet egne udtryk for computer (tölvu) og radio (útvarp), så har Danmark en tradition for at lade sproget udvikle sig med låneord. Nogle glider naturligt ind i sproget. Andre virker latterlige. For år tilbage var det managementsproget, som stod for skud. Hvorfor søge efter en Chief Financial Officer, eller blot CFO, når man lige så godt kan bede om en økonomidirektør? Udviklingen i stillingsannoncer og det sprog, der tales på bestyrelses- og ledelsesniveau, tyder på, at kampen har været forgæves.

Hvad kommer der ud af at tage en ny holmgang med engelske udtryk, som Dansk Sprognævn nu lægger op til ved – angiveligt for første gang – at bede danskerne om at melde ind, hvilke engelske ord og udtryk de gerne ser vige for danske udtryk.

Frem til den 29. maj kan alle udfylde et spørgeskema, som tilgås via Dansk Sprognævns hjemmeside. Aktiveringslinket har meget passende navnet: www.survey-xact.dk/answer. Måske skulle man begynde der?

Med et klik når man selve skemaet ”Kan vi på dansk”, hvor der er mulighed for at tilføje op til 30 engelske ord, som man gerne vil undvære. Man bliver også bedt om at forklare hvorfor: Det kan være svært at udtale, svært at bøje, at forstå, at stave, at læse. Måske findes der allerede et dansk ord for det samme. Men der er trods alt også mulighed for at krydse af i rubrikken »det generer mig ikke«.

Spændende at se, hvad resultatet vil vise. For hvis den ungdom, som beskyldes for at forpeste sproget med dens engelske modeord, fordi den bruger langt flere engelske låneord end voksne, virkelig tager fat og får sendt svar ind, så har den i hvert fald muligheden for selv at sætte sit præg på undersøgelsen.

Tag nu et ord som nice, som mange ynder at bruge i stedet for at sige dejligt eller lækkert. Det har ifølge sproget.dk optrådt på dansk siden 1996. Helt nyt er det altså ikke. På samme side kan man læse om en ældre undersøgelse af de unges holdninger til engelske låneord. Den konkluderer, at de unge bruger engelske ord til at socialisere sig med andre unge, og at de forbinder brugen af engelsk med leg og identitet.

At sproget udvikler sig og optager nye ord, er et vilkår. Heldigvis. Det vidner om et samfund, som åbner sig mod omverdenen. Men kønt er det ikke, når sproget bruges til at hævde sig på andres bekostning. Når man som en anden Erasmus Montanus skal blære sig med sit fremmede ordforråd. Og det må og skal ikke forekomme, at man skal have bestået den lille engelskprøve for at kunne begå sig i Danmark.

Kommer der ikke andet ud af det, så kan Dansk Sprognævns initiativ tjene til at skærpe den sproglige bevidsthed. Og det er jo alt andet lige fucking fedt.