Landbruget skal tage sig sammen. Og det skal forbrugerne også
Dansk landbrug skal ikke hænge fast i defensiven, men lytte til dem, der betaler for deres varer. Og forbrugerne skal huske at købe de varer, der er fremstillet på den måde, de siger, de foretrækker.
Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Niels Krause-Kjær har fået danskerne til at læse hans roman ”Ude for uden”, der beskriver en udvikling på landet, som giver rigtig mange danskere en smag af genkendelse.
Over 100.000 har foreløbig købt bogen, der beskriver de massive forandringer på landet siden efterkrigsårene. Først forsvandt hestene, siden masser af arbejdspladser – og til sidst størstedelen af de landbrug, hvis beskedne størrelse gjorde driften urentabel i et erhverv, der fik industrielt omfang.
Det er resultaterne af denne forandring, der også har fået stor – ja, måske afgørende betydning – i denne valgkamp. Det er blevet kaldt et ”svinevalg” på grund af den debat, der er opstået efter en omstridt TV 2-dokumentar, der afslørede dårlig dyrevelfærd i staldene hos nogle af frontfigurerne i dansk landbrug.
Siden har debatten spredt sig til at handle om grundvand, drikkevand og hele det danske landbrugs omfang i det hele taget.
De fleste landmænd har overholdt reglerne og de rammer, politikerne har givet dem – og føler sig derfor hængt uberettiget ud i den bølge af kritik, der har ramt erhvervet.
Men noget skal der ske. Selv uden at være dyreaktivist eller veganer kan det ikke undgå at gå lige i mellemgulvet, når man læser, at 25.000 smågrise dør i Danmark – hver eneste dag. Det giver et indtryk af produktionens omfang. Og det ser ikke kønt ud.
Kritiske røster spørger, om det er nødvendigt at have en så stor svineproduktion, blandt andet hvis konsekvensen er et massivt spild af dyreliv.
Fra landbrugets side lyder det truende, at man med debatten er ved at slå et helt erhverv ihjel. Som udenforstående kan man så helt blåøjet spørge, om man ikke blot kan skalere produktionen ned, få mere for det, man producerer, og dermed også passe bedre på såvel dyr som natur.
Det er selvfølgelig totalt naivt at tænke sådan. For selv om visse dele af landbruget låner fra fortællingen fra Morten Korchs dage, så er sandheden, at erhvervet i dag er en industri. Peter Malberg er død.
For at komme videre – og det skal dansk landbrug – er alle parter nødt til at se realiteterne i øjnene. Landmændene er nødt til at stramme op og være mere skarpe end at sige, at det altid kun er »få, brodne kar«, der ødelægger det totale billede. De er nødt til at lytte til vandrørene og forstå, at det er en dårlig sag at behandle dyr som et industriprodukt. Om det gælder svin eller kyllinger.
Forleden brugte dagbladet Politiken de første tre sider af avisen på at vise, hvor meget – eller lidt – plads en gris på 110 kilo har at leve på. Tre avissider – og så tilmed Politikens. Sikke en skæbne – det må kunne gøres bedre.
Omvendt har forbrugerne også et ansvar. Det er nemt at pege fingre ad grimme, udbyttende landmænd – og så købe et halvt kilo medister til spotpris. Man er som forbruger også nødt til at forbinde ledningerne: Hvorfor er det kød så billigt – og er du parat til at betale mere for noget, der er fremstillet på en mere etisk måde?
Danskerne bruger færre penge på mad end vore naboer. Prisen har traditionelt altid været afgørende for, hvad der havnede i indkøbskurven.
Vi er som forbrugere derfor nødt til at sætte handling bag holdning. Og det kan lade sig gøre. I dag produceres der f.eks. så meget økologisk mælk, at man af og til må hælde det i kartonerne med konventionel mælk. Og buræg hører også fortiden til.
Vi behøver ikke frygte at sende fødevareproduktionen ad Pommern til, hvis vi vil betale for det, vi siger, vi vil have.