DI-bossens baggrund fejler ikke noget. Det gør sløseriet

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Akademikerne indtager i stigende grad de øverste poster i danske virksomheder. Til gengæld bliver der stadig længere mellem topchefer med en erhvervsfaglig baggrund. Ifølge Finans er andelen af adm. direktører i C25-virksomhederne uden en kandidatgrad blevet halveret siden 2008.

Akademiseringen rummer utvivlsomt mange fordele. Ensretningen sikkert færre. Især hvis god selskabsledelse reduceres til et spørgsmål om at have læst det samme pensum, svoret troskab til de samme teorier og afleveret et cv, der ligner alle andres. Mangel på universitetsgrader og akademiske titler gør bestemt ikke bedriften mindre eller nødvendigvis resultatet ringere. Man må stå ved, hvad man kommer med.

DI’s magtfulde adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen, synes selvindskrevet i protokollen, når honoratiores kommer til Danmark. F.eks. tog han forleden imod amerikanske toppolitikere i vindfanget ved DI’s hovedkontor. Hans begejstring var til at mærke. Lidt sværere er det at få greb om Lars Sandahl Sørensens uddannelsesbaggrund.

Berlingske har forsøgt og konkluderer, at DI-direktørens meritter er kommet til at stå i et mere flatterende lys, end eksamensbeviserne kan holde til. Han har ikke så meget som en bachelor. Det er i sig selv ikke noget problem eller diskvalificerende. Tværtimod.

Det bemærkelsesværdige er, at fortællingen om ham længe har været en anden, og at den har fået lov at stå uimodsagt. Mediernes gendrivelser kan forklares, men ikke forsvares med uklædelig og kildeukritisk dovenskab. Hvorfor selskaber, Lars Sandahl Sørensen har været involveret i, har haft behov for at dekorere fortællingen om ham, må guderne vide. Tilbage står, at Lars Sandahl Sørensen ikke har fundet anledning til at påpege overdrivelserne. Indtil nu.

»Jeg vil gerne uden forbehold beklage, at jeg ikke har været tilstrækkeligt opmærksom på at tjekke op på, hvordan min baggrund er blevet beskrevet,« svarer han Berlingske.

DI er en af landets absolut mest magtfulde lobbyorganisationer med adgang, gennemslagskraft og stor offentlig opmærksomhed. Det forpligter. Derfor gik det heller ikke, da den nu tidligere viceadm. direktør Thomas Bustrup blev dømt for at have kørt spirituskørsel – to gange på samme dag. Og derfor går det heller ikke, at den øverste chef først meget sent får ryddet op i en fortælling om sig selv, der ikke har været ædruelig.

Sagen handler også om, hvem man står i spidsen for. Lars Sandahl Sørensen repræsenterer tusindvis af produktionsvirksomheder, hvor mange er bygget fra værksted til vækstvirksomhed. Drevet af ejerledere, ordentlighed, sund fornuft og troværdighed. Ikke nødvendigvis med universitetsgrader eller det, der ligner.

Uanset hvordan DI-direktørens pyntede fortjenester har fået lov at cirkulere så længe, er resultatet det samme: Det undergraver troværdigheden. Først hans egen og dernæst organisationens. En organisation, der ellers forsøger at udstråle alt andet end sjusk.

Tilbage står, at Lars Sandahl Sørensen sikkert er dygtig og har gjort sig dygtigere, bl.a. på Stanford GSB og Insead. Det er solidt, men hvorfor så vakle?

I en tid, hvor erhvervslivet sukker over uddannelsessnobberiet, er det et underligt signal fra toppen, at man tilsyneladende helst vil ligne noget andet end det, man er. Ikke mindst fordi budskabet om, at universitetsgrader ikke er den eneste farbare vej, er præcis det, mange af DI’s medlemsvirksomheder har brug for at høre. Ikke mindst fra DI’s direktørkontor.